Almindingen

Almindingen, plantage under Bornholms Statsskovdistrikt, midt på øen. Med de omliggende skove udgjorde Almindingen i 1993 landets tredjestørste sammenhængende skovareal på i alt 6000 ha (60 km²); en opgørelse fra Naturstyrelsen i 2004 placerer den på en femteplads med 50 km².

Grundfjeldet ses mange steder, især ved sprækkedalene. Terrænet, med rester af en oprindelig løvskov, søer og moser, giver plantagen sin særprægede karakter. Dette kommer tydeligt til udtryk i den 12 km lange Ekkodal (eller Kodal). I Almindingen ligger Bornholms højeste punkt, Rytterknægten (162 m.o.h), og to borganlæg, Gamleborg fra vikingetiden og Lilleborg fra middelalderen.

Ca. ¹/₂ km vest herfor findes et forsøgsareal med urørte stormfaldne bøge fra 1967. I slutningen af 1700-t. var kun ¹/₄ af Almindingen bevokset. Området var en mindre del af Højlyngen og blev anvendt til fælles kreaturgræsning. I 1809 afsluttede skovrider Hans Rømer (1770-1836) indhegning af plantagen, først og fremmest bestående af nåletræer, og omkring 1900 var forholdene ændret så meget at Bornholms Amt var det mest skovrige i landet.

Syd for vejen mod Østermarie ligger Bastemose med et åbent søområde, men i øvrigt under tilgroning. Mosen er Almindingens artsrigeste plante- og fuglelokalitet.

Kongemindet er et monument for kong Frederik 7. og grevinde Danners besøg i 1851.

I 2012 blev der forsøgsvis udsat europæiske bisoner fra Polen i Almindingen. Ud over at bisonerne indgår i et avlsprogram, er målet med udsætningen at dyrene skal tjene som naturplejere. Samtidig skal de være en turistattraktion i området.