Dalmatien, (serbokroat. Dalmacija, ital. Dalmazia), bjergrigt landskab langs Adriaterhavet; 12.732 km2, ca. 850.000 (2011), beboet stort set af kroater. Et serbisk mindretal blev kraftigt reduceret i forbindelse med etnisk udrensning under krigen i Kroatien 1991-95. Dalmatien består af en ca. 300 km lang og op til 64 km bred kyststribe mellem Kvarnerbugten og Kotorbugten samt af talrige øer ud for kysten, bl.a. Brač, Hvar og Korčula. Vinteren er fugtig og mild, sommeren tør og varm. Den nordlige del er undertiden udsat for den kolde vind bura fra NØ. Langs kysten og på øerne er der mange badesteder og naturlige havne; de vigtigste er Zadar, Šibenik og Split. Der dyrkes især vin, men også oliven, citrusfrugter og grøntsager. I bjergene brydes bauxit og kalksten.

Turisme var et vigtigt erhverv fra midt i 1960'erne indtil 1991, hvor krigene i det tidligere Jugoslavien standsede turiststrømmen, og hotellerne navnlig blev brugt til at huse etnisk kroatiske flygtninge fra Bosnien-Hercegovina. Efter 1995 kom der dog gang i turistindustrien igen; dog betød krisen i Kosovo i 1999 et nyt dyk i antallet af især tyske og østrigske turister. I 2005 er turistindustrien i området igen blomstrende og det vigtigste erhverv.

Historie

Om Dalmatien før 395 se Dalmatia. Dalmatien kom ved Romerrigets deling i 395 først til Det Vestromerske Rige. Senere kom området under østgoterne og byzantinerne, indtil det blev oversvømmet af slavere omkring år 600; kun kystbyerne forblev under kejsernes kontrol. I 1000-t. vandt Venedig kontrollen over dem, men udfordredes i 1100-t. af ungarerne. De to magters kamp om Dalmatien endte i 1409 med den ungarske konges salg af sine krav til Venedig, som forblev herre over området til byrepublikkens fald 1797. Efter først at have været overdraget til Østrig kom Dalmatien 1805-14 under Frankrig, herefter igen til Østrig, indtil det i december 1918 blev indlemmet i det nydannede Jugoslavien. Under 2. Verdenskrig blev store dele af Dalmatien indlemmet i Italien, herunder Split, men fra 1945 har området i sin helhed udgjort en del af republikken Kroatien, indtil 1991 en delstat i Jugoslavien, derefter en selvstændig stat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig