Šibenik er en by ved Krkas udmunding ved Adriaterhavskysten i Kroatien, 240 km syd for hovedstaden Zagreb. Den har 31.100 indbyggere (2021).
Faktaboks
- Også kendt som
-
Sebenico (på italiensk)
Den dalmatinske by har smalle gader med lange trapper og smukke borgerhuse og har en højt- og fritliggende domkirke, hvis opførelse påbegyndtes i 1413 og varede over 100 år.
Fra havnen udskibes bl.a. bauxit og træ. Foruden fiskeri er tekstil-, metal- og fødevareindustri samt elektronisk industri vigtige brancher. Turismen er betydelig på grund af gode badestrande på fastlandet og på øerne ud for byen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.