Christine af Sachsen
Faktaboks
- Født
- 24. december 1461, Torgau
- Død
- 8. december 1521, Odense
Dronning Christine, kobberstik af Georg Wilhelm Baurenfeind, 1760.
Kong Hans, dronning Christine og prins Frans. Gravplade af kalksten af billedhuggeren Claus Berg.
Familie
Christine af Sachsen var datter af kurfyrste Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bayern-München. I 1478 blev hun gift med den danske tronfølger Hans. Dronning Christine og kong Hans fik seks børn: to drenge, der døde små, den senere kong Christian 2., Elisabeth af Brandenburg, Jakob og Frans.
Kroning
Efter kong Christian I.'s død i 1481 gik der knap to år, inden Hans og Christine blev udnævnt til konge og dronning af Danmark og Norge. Parrets kroning i Sverige kunne derimod først finde sted, efter svensk modstand var overvundet. Kong Hans blev kronet i Sverige i 1497 og dronning Christine i 1499.
Fangenskab i Sverige
Kong Hans’ regentskab var præget af konflikter med Sverige. I 1501 opholdt kongeparret sig i Sverige, mens slottet i Stockholm under et svensk oprør stod til at blive belejret af den tidligere svenske rigsforstander Sten Sture den ældre og hans tropper. Kongen forlod Sverige for at hente forstærkninger og efterlod dronning Christine i Stockholm. Hun formåede at holde slottet i ca. syv måneder, men måtte til sidst overgive sig d. 9. maj 1502. Det var kun tre dage inden kong Hans’ flåde ankom.
Dronning Christine befandt sig i svensk fangenskab på forskellige svenske klostre og blev først frigivet i oktober 1503. I denne tid havde kong Hans en elskerinde, Christines tidligere jomfru Edel Mikkelsdatter Jernskæg. Efter fangenskabet kom dronning Christine tilbage til Danmark, men ægteskabet med Hans syntes i realiteten opløst.
Efter fangenskabet i Sverige foretog dronning Christine en rejse til Nordtyskland, der kombinerede en pilgrimsrejse med et familiebesøg. Her mødte hun sin søster Margarete af Sachsen og sin datter Elisabeth, der under Christines fangenskab var blevet gift med Joachim af Brandenburg.
Dronningeresidensen i Odense
Næsbyhoved slot og gården i Odense
Efter rejsen til Nordtyskland bosatte dronning Christine sig i Odense. Først boede hun på Næsbyhoved Slot lige nord for byen. I 1505 købte hun en gård i Odense, som hun gennem flere år lod ombygge og indrettede til residens. Hun flyttede til gården i 1506. Fra det tidspunkt var dronning Christines residens faktisk delt i to. Mens Næsbyhoved Slot tjente forvaltning og forsyning, brugte Christine gården i byen som bolig for sig selv og en del af hofpersonalet. Alt efter deres opgaver og behov fordelte hofpersonalet sig på begge dele af residensen.
Hofholdningens finansielle grundlag
Dronning Christines hofholdning i Odense var karakteriseret af stor selvstændighed og uafhængighed, både mens kong Hans stadig var i live, og siden hun i 1513 blev enke. Hendes uafhængige hofholdning var præget af betydelige økonomiske og politiske handlespillerum. Hofholdningen var baseret på egne finansielle midler, og indtægter fra forskellige len, skatter såvel som told dannede det finansielle grundlag. Dertil kom indtægter fra salg af naturalier og indtægter fra handlen med okser og heste.
En stor del af indtægterne var allerede blevet lovet til Christine i sammenhæng med brylluppet med kong Hans. Hendes livgeding, der var en slags enkepension, skulle bestå af en årlig indkomst fra de danske len Næsbyhoved, Tranekær og Rugård, fra norske len og fra skatter fra flere byer. Livgedinget skulle hun oprindeligt få som enke. Derudover fik hun toldindtægter fra Ribe og Kolding, der erstattede den oprindelige morgengave. Dronning Christine rådede over hendes livgeding og andre indtægter allerede inden kong Hans’ død, mens hun levede i Odense. Muligvis fik hun Næsbyhoved og Tranekær i pant for investeringer, som hun havde foretaget for kong Hans.
Død og eftermæle
Dronning Christine var meget religiøs, og de bevarede hofholdningsregnskaber vidner om talrige stiftelser, donationer og almisser. Hun var især knyttet til Franciskanerordenen og grundlagde Klare-klostrene i København og Odense.
Efter kong Hans’ død foranledigede dronning Christine, at han skulle bisættes i Gråbrødre Klosterkirke i Odense. Med denne beslutning brød hun traditionen, at danske konger blev bisat i Roskilde Domkirke. Hun lod klosterkirkens kor ombygge til et kongeligt gravkapel. Billedskæreren Claus Berg udsmykkede gravmælet og fremstillede blandt andet en altertavle, en gravplade af kalksten og flere epitafier.
Christine af Sachsen døde d. 8. december 1521 i Odense. Hun blev begravet i Gråbrødre Klosterkirke ved siden af kong Hans. Da klosterkirken i starten af 1800-tallet blev taget ned, blev gravmælet sammen med dronningens grav og andre kongefamiliens grave flyttet til Odense Domkirke.
#/media/Fil:Altarpiece_Odense_Sankt_Knut_cathedral_Denmark.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.