Christiansborg Slotskirke

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Christiansborg Slotskirke afviger orienteringen markant, da kirken er placeret parallelt med Christiansborg Slot. Slotskirken er opført i teglsten, men ydermurene er pudsede, og dens vinduer og portaler er i sandsten. Den har et næsten fladt afvalmet tag, dvs. at taget afsluttes med skrå tagflader, og en flad kuppel med en vinduesløs tambur, dvs. en cylindrisk bygningsdel, der bærer kuplen, som begge har kobbertag.

Christiansborg Slotskirke er den anden kirke på stedet, da den første brændte med slottet i 1794. C.F. Hansen genbrugte dog i 1826 ydermurene og flere af de indre vægge, som overlevede branden.

Bygningens facader er delt med en markant kordongesims, der er placeret 3/8 del ned ad facaden efter det gyldne snit. På hver langmur er der en lang risalit, hvor murværket træder en smule frem, og over gesimsen er der i midten på hver risalit et stort, halvcirkelformet vindue. De resterende vinduer er korspostvinduer med små ruder og løber i to bånd på facaderne, et i stueetagen og et over gesimsen.

Den 7. juni 1992 satte en raket kirken i brand. Taget, kuplen og interiøret gik op i flammer. På baggrund af bygningsarkæologiske undersøgelser blev kirken i de følgende år genopført med genskabt kuppel- og tagkonstruktion. Særligt i det indre voldte genopførelsen problemer, for her skulle man genoplive det glemte håndværk, der lå bag væggenes fornemme stukmarmorering.

Der er i gavlen mod sydvest en sekundær indgang, mens den primære er mod hjørnet af Christiansborg Slotsplads i den nordøstlige gavl. Her er der en markant portiko, dvs. en indgangshal med fire joniske søjler, som bærer en trekantgavl, der i højde korresponderer perfekt med facadens kordongesims. Indgangspartiet er yderligere fremhævet ved, at murværket her som det eneste sted er pudset i striber.

Tagkuplen har i centrum et cirkelrundt vindue, som sammenholdt med portikoens udformning angiveligt henter inspiration fra det romersk-antikke kirketempel, Pantheon.

Det noget kolde og hårde udtryk i det ydre bliver modereret kraftigt af det mere varme og delikate udtryk i det indre, hvor loftet nok er hvidt, men de nedre vægge er i gul stukmarmorering. Her ses et elegant proportioneret rum med kassetteret tøndehvælv med form som kasser, efter antik model. I midten er den flade kuppel kassetteret, så den foregiver at være en fuld halvkuppel.

Langs siderne danner arkader med høje, korintiske pilastre, dvs. halvsøjler, afgrænsningen mellem hoved- og sideskibe, og herover ses gallerier. Over gallerierne er der indirekte lysindfald gennem de store, halvcirkelformede vinduer i langvæggene.

I begge ender af rummet indrammer store, korintiske søjler midtergangen, som ender i apsissen. Denne har et mindre, kassetteret halvkuppelhvælv. Mellem bygningens retvinklede mure og kuplens cirkel medierer såkaldte sfæriske pendentiver eller svikler, som de også kaldes. De er dekoreret med stukengle af kunstneren Herman Vilhelm Bissen. Overalt bærer rummet præg af en høj grad af detaljering.