(født Ihlenfeld)
Christa Wolf var en tysk forfatter; hun betragtes som en af de mest betydningsfulde forfattere fra det tidligere DDR.
Både som privatperson og forfatter var Christa Wolf engageret i det socialistiske projekt. Dog blev hun mere og mere desillusioneret, og tilsvarende fremstod hendes litterære tekster i tiltagende grad kritiske, pessimistiske og melankolsk reflekterede.
Christa Wolf blev født i det tidligere Ostpreußen, men i 1945, ved afslutningen af 2. Verdenskrig, flygtede hun sammen med sin familie mod vest, idet den tidligere hjemstavn nu var blevet polsk territorium. Familien slog sig ned i Mecklenburg.
Wolf afsluttede gymnasieuddannelsen i 1949 i Bad Frankenhausen, og samme år tilsluttede hun sig det regerende parti i DDR, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED), som hun forlod i 1989. Hun læste Germanistik ved Universität Jena og Leipzig.
I løbet af sit forfatterskab udviklede Wolf et litterært princip, som hun kaldte "subjektiv autenticitet". Det centrale heri var, at det litterære værk skulle være sandfærdigt ved at udtrykke forfatterens egne erfaringer.
Wolfs litterære princip kan ses som et alternativ til datidens æstetiske norm “socialistisk realisme”, som blev udviklet i Sovjetunionen og også blev propageret af de ledende kulturpolitiske funktionærer i DDR. Målet med socialistisk realisme var, at kunstværket skulle skildre realiteten således, at det legitimerede det stalinistiske system, og Wolfs princip om, at tage udgangspunkt i egen erfaring stod dermed i modsætning hertil.
Christa Wolfs første prosatekst Moskauer Novelle, der udkom i 1961, er en kærlighedshistorie mellem en ung tysk kvindelig læge og en russisk tolk. Bogen bærer præg af Wolfs endnu ukritiske tro på det socialistiske projekt i DDR, og bogens stil følger den socialistiske realisme.
Som romanforfatter debuterede Christa Wolf i 1963 med Der geteilte Himmel, der stadig står som hendes mest berømte værk. Romanen skildrer et ungt par, hvis forhold går i stykker grundet deres modsatrettede politiske indstillinger til det unge DDR. Manden ender med at rejse til Vesten, mens kvinden forbliver i DDR.
Handlingen slutter kort efter, at Berlinmuren bliver opført, hvilket adskiller parret endegyldigt, idet rejsefriheden for østtyskere nu er afskaffet. I romanen skildrer Wolf DDR’s problemer, men forholder sig vidtgående loyalt overfor systemet.
Kritikken skærpes betydeligt i Nachdenken über Christa T. (1968, dansk Tanker om Christa T., 1970), og hovedværket Kindheitsmuster (1976) analyserer de følger, en opvækst i nazismens tid havde for nutidens mennesker i et samfund, der postulerede at være antinazistisk. Christa Wolfs skrivemåde bliver mere eksperimenterende; hun bryder den kronologiske fremstilling og viser personernes indre refleksioner.
I løbet af 1980’erne bliver Wolfs kritik mere universel. Hun stiller skarpt på civilisationens problemer, og her er en af hendes pointer, at vi i planlægningens og rationalitetens navn fortrænger det menneskelige. Det ses i den delvis feministiske fortælling Kassandra (1983, dansk 1984), der foregår i græsk oldtid i det belejrede Troja, i Kein Ort. Nirgends (1979, dansk Intet sted. Intet, 1980), hvis handling udspiller sig i den tyske romantik omkring 1800, samt i noveller og essays. Alle disse tekster insisterer fra 1968 og fremefter på en subjektiv autenticitet, der står i kontrast til de angiveligt objektive sandheder.
Christa Wolf blev i DDR betragtet som en moralsk instans, som mange så op til og søgte råd hos. Hun valgte derfor at blive i landet for at bidrage til reformer indefra, og efter 1989 blev hun især af vesttyske kritikere bebrejdet dette.
Prosateksten Was bleibt (1990, skrevet 1979) er Wolfs beretning om, hvordan hun fra 1962 og fremefter selv var blevet overvåget af sikkerhedspolitiet. Den udløste en fejde, den første af flere større litterære kontroverser i det forenede Tyskland i årene efter DDR’s sammenbrud.
Kontroversen kom til at handle om, hvorvidt Wolfs forfatterskab, og værker fra DDR-forfattere i det hele taget, overhovedet kunne opfattes som lødig litteratur – både med hensyn til moralske og æstetiske kriterier.
Christa Wolf er blevet udsat for kritik både fra vest og øst. Således skildres hun og hendes værker satirisk i romanen Helden wie wir fra 1995 af den dengang unge østtyske forfatter Thomas Brussig. Der er tale om et generationsopgør i post DDR-litteraturen, hvor Wolf stod som et fremtrædende eksempel på den gamle garde af DDR-forfattere, der ifølge Brussig ikke var regimekritiske nok.
Christa Wolf forblev produktiv. I 2002 udkom fortællingen Leibhaftig (2002, dansk I live, 2005), en beretning om et sygdomsforløb tæt på døden.
Det følgende år udgav hun dagbogsoptegnelser i bogen Ein Tag im Jahr, som er optegnelser fra en dag i året, nemlig den 27. september, fra 1960 til 2000. Dette skriveprojekt bærer præg af Christa Wolfs udtalte forkærlighed for hverdagen og dens autenticitet.
I 2010 udkom Wolfs sidste bog, erindringsromanen Stadt der Engel oder The Overcoat of Dr. Freud (2010, dansk Englenes by. Eller: The Overcoat of Dr. Freud, 2011) som baserer sig på hendes Amerikarejse i begyndelsen af 1990’erne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.