Faktaboks

Charles Vildrac

Charles Messager

Født
22. november 1882, Paris
Død
25. juni 1971, Saint-Tropez
Charles Vildrac
Charles Vildrac i 1954.
Charles Vildrac
Byline: Roger-Viollet/33876-4/Ritzau Scanpix.

Den franske digter Charles Vildrac overlevede 1. Verdenskrig og skabte sig et navn som fransk forfatter med digtsamlingen Chants du désespéré (1920). Han skildrede her krigens landskab, mindedes de dræbte kammerater og gav franske læsere en række gribende øjebliksbilleder fra sne år som ambulancefører ved fronten.

Han arbejdede fra 1954 til sin død på sine Souvenirs militaires de la Grande Guerre, der udkom posthumt i 2021.

"Groupe de l'Abbaye" og humanismen

Vildrac var som ung knyttet til Le Groupe de l'Abbaye i nærheden af Créteil ved Paris. Han mødte her Georges Duhamel, og man drøftede i enighed muligheden af en ny humanisme, som 1. Verdenskrig satte en stopper for.

Charles Vildrac hørte til den store generation af pacifister med Jules Romains og Romain Rolland. Hans berøringsflade var stor og omfattede så forskellige forfattere som Rainer Maria Rilke og Paul Éluard.

Vildrac deltog i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig og arresteredes af Gestapo for sine publikationer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig