Faktaboks

Romain Rolland
Født
29. januar 1866
Død
30. december 1944

Romain Rolland. Udateret fotografi.

.

Den franske forfatter Romain Rolland er kendt for værket Jean-Christophe (1904-1912, på dansk 1916-1918), en tibinds romancyklus om en tysk musikers liv i Tyskland og Frankrig. Via sin manende pacifistiske appel om forening af tysk og fransk kultur, set i lyset af den voksende krigstrussel, indskrev værket sig i tidens humanistiske tradition, men grundlagde samtidig den brede samfundsskildring ("roman-fleuve"), en udbredt genre i første halvdel af 1900-tallet.

Rolland skrev endnu en romancyklus, L'Âme enchantée (1922-1933, på dansk Den fortryllede Sjæl, 1923-1936), og en række skuespil med motiver fra Den Franske Revolution. Han fik nobelprisen 1915.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Starr, William Thomas (1971). Romain Rolland, one against all: A biography. Den Haag: Studies in French literature.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig