Carl Popp-Madsen

Carl Popp-Madsen blev cand.jur. i 1925 med 1.-karakter og udmærkelse og dr.jur. i 1933 med disputatsen Bod. Bidrag til Læren om Retshaandhævelsens Midler. Han var manuduktør ved Københavns Universitet 1925-1939 og blev i 1926 ansat i Justitsministeriet. Her blev han 1939-1945 ekspeditionssekretær samtidig med, at han 1939-1944 var lektor i retsvidenskab ved universitetet.

Selv om Popp-Madsen lige til 1940 var medlem af Det Konservative Folkeparti, havde hans nazistiske orientering længe været tydelig. Han samarbejdede fra midt i 1930 med jurister på højt niveau fra Nazityskland og modtog i 1939 ordenen Den Tyske Ørn.

Fra efteråret 1940 var Carl Popp-Madsen med i ledelsen af den antidemokratiske og antimarxistiske National Studenter-Aktion. Han var en hyppig gæst på det tyske gesandtskab, og selv om han ikke var medlem af DNSAP, havde Frits Clausen til hensigt at gøre ham til justitsminister, hvis partiet kom i regering.

I oktober 1942 indtrådte Popp-Madsen i præsidiet for mindefonden efter den faldne Frikorps Danmark-chef Christian Frederik von Schalburg og lærte derigennem Schalburgs efterfølger K.B. Martinsen at kende. Det førte til, at han fik en ledende rolle i det nazistiske Schalburgkorps og blev rådgiver for Martinsen, der var dets chef. Carl Popp-Madsen deltog i etableringen af korpsets politiske gren Dansk Folkeværn.

Han var anerkendt som en fremragende underviser, men fra midten af september 1943 blev hans undervisning på universitet ramt af boykot. Han blev afskediget i 1944.

Popp-Madsen havde en rolle i Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste E.T., der siden blev grundlag for Hipo (Hilfspolizei), det danske håndlangerkorps for tysk politi. Han havde fra National Studenter-Aktion et nært forhold til cand.jur. Erik Spleth (1916-1944), der var initiativtager til nogle af E.T.s første terroraktioner.

Det kunne under retsopgøret ikke bevises, at Carl Popp-Madsen havde haft nogen personlig andel i den tyske terror i Danmark. Men da Martinsen i efteråret 1944 var faldet i tysk unåde, blev Popp-Madsen en del af Schalburgkorpsets øverste ledelse.

Forræderstemplet blev i særlig grad sat på ham under den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944. Carl Popp-Madsen, der stod på god fod med den tyske højere SS- og politifører Günther Pancke, henvendte sig til Udenrigsministeriets direktør Nils Svenningsen og tilbød at stille sig i spidsen for en genetablering af et dansk politikorps under sin egen ledelse.

Popp-Madsen annullerede straks sit udspil, da Departementschefstyret afslog at medvirke til noget sådant.

Han fastholdt sin nazistiske overbevisning til det sidste og gav så sent som den 15. marts 1945 udtryk for, at han troede på tysk sejr i krigen. Han blev to gange i 1945 forsøgt likvideret af modstandsfolk.

Carl Popp-Madsen blev arresteret ved befrielsen og idømt 14 års fængsel ved Københavns Byret. Straffen blev i Østre Landsret ændret til 10 år, og Højesteret fastsatte den endelige straf til 12 års fængsel. Han blev benådet og løsladt i 1949.

Popp-Madsen drev resten af livet juridisk virksomhed, men uden nogen sinde igen at eksponere sig offentligt. Den første årrække efter løsladelsen virkede han i tilknytning til et revisorfirma drevet af den tidligere modstandsmand H.C. Steen Hansen (1902-1974), der havde været i tysk koncentrationslejr.

Steen Hansen mente, at man måtte give de straffede fra retsopgøret en chance for at få helet sårene fra krigen.

• Besættelsen
• Danmarks historie 1940-1945
• 2. Verdenskrig
• Tysklands historie 1933 og frem

• Jens Evald: 'Smag af nazistisk Jærn', side 707-29 i John T. Lauridsen (red.): Over stregen – under besættelsen. Gyldendal, 2007.
• Henrik Lundtofte: Håndlangerne – Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945. Politikens Forlag, 2014.