Can Lis

Can Lis er en mindre boligbebyggelse, som opnår sin tiltrækningskraft gennem diskretionens dialog med storslåetheden. Fra ankomstsiden ligger huset helt afskærmet af beskyttende mure, omgivet af klynger af fyrretræer. Lukketheden skaber udefra et af husets overraskelsesmomenter, idet forbipasserendes nysgerrighed skærpes i forhold til, hvad der foregår indenfor. Lukketheden indefra derimod skaber en intimitet og en klar markering af beboernes private sfære, samt forstærker den arkitektoniske virkning af husets orientering mod havet, de stejle klipper og horisonten. Heraf udspringer boligens såvel daglige som natlige dialog med havet og dets indre private gårdhaverum, som transformeres til rammerne om vejrligets og hverdagens skiftende gøremål. Sol, storm, havspejlinger, et granatæbletræ i blomst.

Oplevelsen af omgivelserne forstærkes yderligere med et enkelt arkitektonisk greb, idet husets vinduer er monteret på en sådan måde, at man indefra ikke kan se vinduesrammerne. Resultatet er en dragende virkning, som giver følelsen af at være midt i landskaberne og havstrømmene. Bag boligens afskærmende mure mod ankomstvejen ligger fire elegant forskudte bygningskroppe, sammenbundet af diverse gårdhaver og mindre mure, orienterede i forskelligt placerede vinkler mod det brede udsyn over havet. Hver bygningskrop, henholdsvis en spise- og opholdssektion, en stuesektion, samt to sovesektioner indeholder både indendørs og udendørs arealer som alt efter vind og vejr kan gå ud i et, eller fungere adskilt.

Hvad angår boligens rumlige opdeling med lukketheden, anonymiteten contra åbenheden, lyset, havet – dvs. de offentlige, halvoffentlige, private zoner – forekommer arkitekturens arabiske inspiration tydelig, eksempelvis fra Marokko hvor Utzon rejste. Ældre arabiske byer rummer fuldkommen lukkede, labyrintagtige gaderum, som byder på den ene overraskelse efter den anden, hvis forbipasserende får lov til at overtræde dørtærsklerne til de enkelte huse. Det er tærsklerne til de indre gårdhaverum med deres blomstervæld, frugter, fugle og dufte, som kun er forbeholdt særligt udvalgte gæster. Can Lis' byggetekniske opbygning derimod har sit udspring andetsteds.

Flere af Utzons huse er nemlig raffinerede samlesæt udsprunget af hans mangeårige tanker omkring organisk arkitektur. Samlesæt af de simplest mulige byggekomponenter udtænkt til det enkelte projekt, og dette gælder såvel Sydney-operaen, parlamentsbygningen i Kuwait, Bagsværd Kirke i København, Can Lis og mange flere.

Jørn Utzon skrev i 1947 sammen med arkitekten Tobias Faber om organisk arkitektur: Vækster i naturen (...) er opbygget af en masse små ens elementer af vidt forskellig art og karakter, der i kombination med sig selv eller andre giver en uendelig rigdom og storhed – i rumlig, stoflig, formmæssig og farvemæssig henseende. Man kan her begynde med det enklest mulige eksempel for at komme til klarhed over naturens og dermed også arkitekturens inderste væsen. Vi er selv opbygget af sådanne elementer, og hele vor tankeverden kan aldrig skabe noget, der ligger uden for naturens uendelige rigdom – så vi kan først ved den fulde forståelse og i kontakt med naturen stå helt frit til at skabe med vort eget personlige udtryk.

Boligens primære byggekomponenter Can Lis er ikke fra Utzons såkaldte organiske eller additative arkitekturperiode, men brugen af de enklest tænkelige byggekomponenter i samspil med de omgivne landskaber, er nært beslægtet. Det primære byggekomponent, som danner vægge, mure og søjler, er en lokal sandsten i smukke gullige nuancer – et af øens oprindelige byggematerialer som kan ses i de omkringliggende ældre landsbyer – savet ud i håndtérbare sandstenskvadre. Ellers består byggekomponenterne i al sin enkelhed af særligt støbte betonbjælker, som spænder over mure og søjler, dækket af smalle hvælvede keramiske loftsmoduler der giver en smuk rummelighed. Til gulvene er også benyttet en lokal stenart, i mere grålige nuancer, med en visuel lidt grov overflade afstemt sandstenens ligeledes upolerede, grove stoflighed.

Modulerne til de hvælvede keramiske lofter er håndlavede, og har derfor også fået en bevidst irregularitet i deres stoflighed. Alt tømmer i boligen er udført af lokalt fyrretræ

En række af husets møbler er indbyggede, som en fast del af husets arkitektur, hvoraf en del er udhuggede i sandstensdele og beklædt med keramiske fliser, glaserede med sorte, hvide og brune glasurer. Huset forekommer som modelleret op på stedet, og fremstår nærmest som en lokal geologisk struktur set udefra.

I dag administreres Can Lis af Utzon Fonden på en måde, hvor almindelige borgere på enkelte udvalgte dage hvert år gives mulighed for at besøge boligen, mens arkitekter og andre fagfolk kan ansøge om fagrelaterede studieophold, som selve boligen danner ramme om.

• Jørn Utzon
• arkitektur
• dansk arkitektur
• Operahuset i Sydney
• Utzon Center
• Kingohusene og Fredensborghusene

• Can Lis (Utzon Foundation)