Faktaboks

Tobias Faber
Født
12. december 1915
Død
17. november 2010

Tobias Faber, 12.12.1915-17.11.2010, dansk arkitekt. Faber blev 1935-41 uddannet på Kunstakademiet, hvor han efter tegnestuearbejde hos Vilhelm Lauritzen blev ansat 1951 under Kay Fisker og var professor 1962-85 og rektor 1965-85.

Faber samarbejdede i 1940'erne med Jørn Utzon om flere konkurrenceprojekter, der ikke blev udført, og forestod s.m. med sin kone Jytte Jensenius (1916-67) industri- og institutionsbyggeri. Han skrev flere bøger om arkitektur, bl.a. Dansk arkitektur (1963 og 1976), og om Kina, som han besøgte mange gange.

Faber har ydet en betydningsfuld indsats som underviser og leder af akademiets arkitektskole i en omskiftelig tid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig