Kingohusene og Fredensborghusene

Utzons gårdhavehuse er siden 1953 skudt op i såvel Sverige som i Danmark, dog er det kun Kingohusene og Fredensborghusene, som Jørn Utzon selv har været arkitektrådgiver på gennem såvel skitse-, projekterings- og opførelsesfaserne.

Prototypen er et uhyre enkelt gårdhavehus, der oprindelig blev udviklet som et konkurrenceforslag om et nyt skånsk typehus i Sverige i 1953. Prototypen bestod af et kvadratisk grundmodul med en vinkelformet bolig omkring et aflukket gårdhaverum. Boligens to fløje er som grundprincip disponeret med køkken og opholdsstue i den ene vinkel, mens der er soverum, entré og garderobe i den anden vinkel – dog med diverse varianter alt efter placering af eksempelvis garage, arbejdsværelse, hobbyrum m.m.

Gårdhavehusbebyggelserne viser, hvordan en i sig selv meget ensformig arkitektur kan fungere med prioritering af private og fælles zoner. I planlægningen af selve husene og deres indre gårdrum er der nemlig lagt vægt på behovet for den helt private enhed, der alligevel er med i en større sammenhæng.

De omkringliggende landskaber er bearbejdet med intuition og forståelse for de to områders oprindelige landskabelige værdier. Landskaberne omkranser boligerne og giver dermed naturlig plads til leg, nabotræf og dyreliv.

Kingohusene, som ligger ved Helsingør, består af 60 gårdhavehuse opført omkring en lille sø og grønning, der fungerer som boligernes fælles opholdsareal.

Arkitektens nænsomme behandling af det oprindelige byggefelt har gjort landskabets højdekoter, gårdhusene og beplantningerne til en smuk helhedskomposition.

Som en både økonomisk og planlægningsmæssig kuriøsitet forholder det sig sådan, at den tilknyttede landskabsarkitekt, Jørn Palle Schmidt (1923-2010), dengang kun havde 5.000 kr. som sit rådighedsbeløb til anlæggelsen af Kingohusenes friarealer. Der var derfor kun akkurat penge til frøkapsler fra diverse træer som eg, tjørn, vildæble, birk og pil samt græsfrø, og så afslutningsvis betaling for en harvning af byggefeltets jorde. For at undgå traktose, dvs. at jorden bliver sammenpakket som følge af kørsel med for store maskiner, blev jordene harvet med hestekraft, hvorefter træ- og græsfrøene blev udsået. Beplantningsfilosofien var herefter, at de vækster, som spirede og blev til træer og græs, fremover skulle udgøre Kingohusenes fælles beplantningsarealer.

Det var et usædvanligt enkelt landskabeligt greb, men når man oplever den samlede atmosfære på stedet i dag, bliver man bevidst om, at strategien var en måde at gøre en dyd ud af en nødvendighed. Selv om det er en enkeltstående historie, og anlægsbeløbet ville svare til mere i dagens Danmark, udsender denne løsningsmodel dog vigtige signaler om unik samtænkning indenfor nyere tiders boligbyggeri.

Fredensborghusene, som ligger tæt på Fredensborg Slot, er opført med Dansk Samvirke (nu Danes Worldwide) som bygherre med det formål at huse hjemvendte udlandsdanskere. Bebyggelse rummer 47 gårdhavehuse, men også diverse fællesarealer såsom restaurant, opholds- og avisstuer, ankomstfoyer, hovedterrasse m.m.

Ankomstarealerne til Fredensborghusene er placeret højt på grunden, således at man får et fint udsyn og overblik over det kuperede terræn, så snart man træder ind over dørtærsklerne til de enkelte huse. Virkningen forstærkes ved, at der bevidst er arbejdet med en arkitektonisk lukkethed contra åbenhed ved henholdsvis indgangspartierne og gårdhaverne.

Indgangspartierne signalerer privathed, mens gårdhaverne åbner sig diskret op og danner overgang til den store fælles grønning, som bebyggelsesplanens organiske slangeform grænser op til.

Landskabsarkitekten Jørn Palle Schmidt har ligeledes været koblet på anlæggelsen af bebyggelsens friarealer, og der er igen tale om et meget enkelt greb. Den fælles grønning er kun sparsomt beplantet, men har til gengæld udsigt til både skov og eng, som ligger i mindre gåafstande. Ved ankomstarealerne er der arbejdet med flader af bøgehække der holdes klippede, og som har enkelte overstandere af egetræer, der har fået lov at vokse igennem.

Såvel Kingohusene som Fredensborghusene skaber plads til beboernes egne udfoldelsestalenter. Det har været et bevidst valgt fra arkitektens side at give beboerne mulighed for at præge deres egne boliger, hvilket medvirker til en øget trivsel.

Her skiller Jørn Utzons disponeringer sig væsentligt ud fra mange nyere boligbebyggelser, som ofte overser det menneskelige behov for at have sin helt private enhed, og som i stedet lægger større dele ud til kollektive formål.

Begge boligbebyggelser og deres beskyttende læmure er muret op i gule teglsten, som dermed er det dominerende materiale. Men i og med, at det kuperede terræn er sindrigt indarbejdet i husenes formsprog, fremstår den samlede bebyggelse alligevel med stor variation og mange forskydninger både horisontalt og vertikalt.

Selv om husene er opført i 1950-1960'erne og har vist sig overordentligt velfungerende, er der inden for typehusbyggeriet stort set ikke i Danmark set noget på tilsvarende faglige niveau siden. Utzons tilgange til arkitektur og landskabsbehandling må derfor betragtes som ganske unik.

• Jørn Utzon
• Can Lis

• Jørn Palle Schmidt

• Utzon Center