Faktaboks

Buerup Kirke
Sogn
Buerup Sogn
Provsti
Kalundborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Kalundborg Kommune
Buerup Kirke
Buerup Kirke set fra sydøst. Foto: 2006.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Buerup Kirke lå oprindelig i den nordlige del af Sæby Sogn og var opført som fillialkirke. Siden 1980 har kirken været anneks til Reerslev. Kirken ligger øst for landsbyen af samme navn og er indhegnet af store træer. Den næsten kvadratiske kirkegård omkranses af levende hegn og er placeret syd for kirkebygningen. På kirkegårdens nordlige del findes et ligkapel.

Kirkebygningen

Kirken er opført af godsejer Christian Selchau (1827-1893) efter tegninger af Vilhelm Klein og indviet i 1887. Kirkebygningen består af apsis, kor og skib med let fremspringende korsarme samt vesttårn. Kirken er opført i røde teglsten over en sokkel af kløvsten med detaljer udført i cement. Kirkens formsprog trækker på mange forskellige stilarter, bl.a. romansk, gotisk og byzantinsk bygningskunst.

Kirkebygningens indre er præget af skibets åbne tagkonstruktion (med den såkaldte tagstol). Lofts- og vægmalerierne i kirken stammer formentligt fra kirkens opførelsestid.

Inventar

Inventaret stammer overvejende fra kirkens opførelsestid. Altertavlemaleriet er en kopi af et Kristusbillede af Giovanni Bellini udført i 1887. Prædikestolen er skænket i 1935 af godsejer G. Vogt.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig