Brønderslev Gamle Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Brønderslev Gamle Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er norddøren tilmuret, mens syddøren stadig i brug, og i dag forbinder våbenhuset med skibet.

Af oprindelige vinduer kan nævnes apsissens rundbuede østvindue og korets nordvindue, som begge stadig er i brug. I skibets nordmur ses et tilmuret, romansk vindue. Apsissen har bevaret sit oprindelige hvælvede loft, men er sidenhen blevet adskilt fra koret af en indskudt mur. Også korbuen mellem koret og skibet er oprindelig.

I sengotisk tid gennemgik kirken et større byggeprogram, da der ved vestenden af skibet blev opført et tårn, ligesom både skib og kor fik sine nuværende hvælvede lofter.

Tårnet blev bygget af gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, og fra skriftlige kilder vides det, at tårnet i 1653 fik et ottekantet spir. I anden halvdel af 1700-tallet blev tårnets overdel nedbrudt og tårnrummet inddraget under skibets tag. Både udvendigt og indvendigt er det tydeligt, hvor tårnet engang stod, udvendigt ses det på det hvidkalkede murværk, indvendigt på den store, spidse bue ind til skibet, som blev bygget for at bære vægten af tårnet.

Våbenhuset på skibets sydside er som nævnt fra 1623, og det har sandsynligvis erstattet et ældre våbenhus sammesteds. Ud for skibets nu tilmurede norddør har der tidligere stået et gravkapel for ejerne af den nærliggende herregård Kornumgård.

Indvendigt præges det langstrakte kirkerum først og fremmest af de hvidkalkede vægge og høje, hvælvede lofter. Korbuen er modsat resten af væggene uden kalk, og danner derfor en visuel ramme om koret og altertavlen.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er enkelt udformet. Fra romansk tid stammer også en udhulet kvader i murværket, som tidligere sad i et sidenhen forsvundet romansk alterbord. Udhulingen fungerede som gemmested for relikvier i middelalderen.

Altertavlen i kirken er et renæssancearbejde fra omkring år 1600. Den er udsmykket med et samtidigt korsfæstelsesmaleri i det centrale felt, mens de andre felter er med forgyldte indskrifter.

Prædikestolen er samtidig med altertavlen. På de enkelte fag er der marmorerede dekorationer i rundbuefelter, mens fagene opdeles af hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle.

I kirken findes der tre slidte gravsten fra hhv. 1671, 1712 og 1771.