Botswana - geografi

Befolkningen er sprogligt og kulturelt mere homogen end almindeligt for afrikanske stater. Omkring halvdelen tilhører tswanafolket med undergrupper, men langt flere behersker tswanas sprog, setswana, og det har været et væsentligt politisk mål for det selvstændige Botswana at svække stammetænkning og mindske uligheder mellem etniske grupper. En særlig position har sanfolket, landets oprindelige indbyggere, der traditionelt boede i Kalahariørkenen. Kun de færreste lever fortsat som samlere og jægere. Tswana og de øvrige etniske grupper er overvejende bantufolk, som er indvandret i flere bølger. Nyere tids indvandring omfatter bl.a. herero, som flygtede fra tysk brutalitet i det daværende Tysk Sydvestafrika (det nuværende Namibia), og ndebele fra Zimbabwe.

Levestandarden er høj efter afrikanske forhold og stærkt stigende. Befolkningstilvæksten er med over 3 procent om året fortsat stor, bl.a. fordi dødeligheden, herunder spædbørnsdødeligheden, er lav. Analfabetisme er kun udbredt blandt de ældre og ligger på ca. 20 procent (2003). Botswana er hårdt ramt af hiv og aids; det skønnes, at mere end en tredjedel af befolkningen er smittet med hiv eller har udviklet aids.

Befolkningen er ujævnt fordelt i landet. Langt størstedelen bor i et bælte omkring jernbanen i den østlige del. Traditionelt samledes bosættelsen i store landsbyer, men urbaniseringen er kraftig, og mere end en fjerdedel af befolkningen lever i nogle få større byer: hovedstaden Gaborone, Mahalapye, Selebi-Phikwe og transportknudepunktet Francistown nær grænsen til Zimbabwe.

Ved uafhængigheden i 1966 var Botswana et af Afrikas mindst udviklede lande, og afhængigheden af Sydafrika var næsten total. En meget stor del af arbejdsstyrken var beskæftiget i Sydafrikas miner, og udenrigsøkonomien var domineret af overførsler herfra. Siden fundet af nogle af verdens største diamantforekomster i begyndelsen af 1970'erne har Botswana imidlertid haft Afrikas hurtigst voksende økonomi og gennemgået en transformation fra fattigt landbrugsland til en moderne stat karakteriseret ved stabilitet og økonomisk vækst.

Landbrug beskæftiger fortsat en væsentlig del af befolkningen, men antallet af beskæftigede er faldet kraftigt (med 74 procent mellem 1991 og 2001) på grund af flere år med tørke og en lav levestandard på landet sammenlignet med byerne. Kun 2 procent af arealet er opdyrket. Korn og andre afgrøder dyrkes især på nogle få hundrede storlandbrug. Husdyravl er altdominerende for flertallet af tswanabønderne. Der er ca. to stykker kvæg pr. indbygger og en ged. Driftsformen har gennemgået en modernisering med bl.a. omfattende brøndboringer, og der foregår en betydelig kommerciel kødproduktion.

Diamantproduktionen er verdens største; i 2004 stod Botswana for 22,4 procent af verdens diamantproduktion målt i værdi. Produktionen er dog senere måske overgået af Rusland. Botswanas diamantminer drives af den sydafrikanske De Beers-koncern i et fifty-fifty joint venture med Botswana. Den foregår i tre mineområder ved Orapa, Letlhakeng og Jwaneng. Kobber og nikkel udvindes ved Selebi-Phikwe; store kulforekomster ved Molepolole udnyttes bl.a. til elproduktion på stedet. Resten af energiforbruget ligesom meget store dele af landets øvrige vareforbrug importeres fra Sydafrika. Der er udviklet nye mineområder som supplement til den dominerende diamantsektor. Vandforsyning er et stigende problem og giver anledning til kontroverser med nabostaten Namibia om udnyttelsen af vandet i floderne. Ngamisøen er nu næsten helt udtørret og kan knap kaldes en sø; det skyldes komplicerede dræningsforhold i det store indlandsdelta, Okavango, som endnu ikke er helt forstået.

Langt størstedelen af Botswana er naturlandskab, og betydelige arealer er udlagt til nationalparker. Hele landet ligger i 800-1000 m højde på Det Sydafrikanske Skjold og er uden egentlige bjerge. Den tørre vestlige del dækkes af Kalahariørkenen, der kun i den sydligste del er egentlig sandørken, mens den nordlige er busksteppe. Øst herfor ligger det berømte Okavango Delta. Det er et afløbsløst floddelta, der består af 15.000 km² sumpe med et artsrigt og særpræget dyre- og planteliv. I regntiden når floderne mod øst til Makgadikgadi Saltpans; dette område tiltrækker sammen med Chobe National Park betydelige mængder af turister og tilbyder fotosafarier og trofæjagt til de velhavende. Botswanas turistindustri satser på det eksklusive marked, og nationalparkerne finansieres til dels af trofæafgifter og entréindtægter.

• Botswana