Bjergby Kirke er en sognekirke beliggende centralt i Bjergby, der ligger i højt terræn på Nordmors.
Kirkegården er omgivet af et jorddige med stensat yderside, og der er adgang til den via en køreport i øst og en fodgængerlåge mod nord.
Bjergby Kirke er en sognekirke beliggende centralt i Bjergby, der ligger i højt terræn på Nordmors.
Kirkegården er omgivet af et jorddige med stensat yderside, og der er adgang til den via en køreport i øst og en fodgængerlåge mod nord.
Kirkens arkitektur er usædvanlig for området, da den består af et langhus fra romansk tid (skib), hvorpå apsis er tilføjet direkte, dvs. intet kor. Våbenhuset foran syddøren er fornyet midt i 1800-tallet og har erstattet et tidligere.
Desuden er der en klokkestabel placeret ved vestgavlen, som indeholder den ældre klokke fra middelalderen. Klokken er dateret til 1486, men omstøbt i 1919. Tidligere har kirken også haft et klanghus til sin klokke.
Kirkens langhus og apsis består af granitkvadre på en sokkel med skråkant. Murenes kvadre står blanke, dvs. synlige, mens taggavlene ligesom vinduernes indhak er hvidtede. Det samme er våbenhusets oprindeligt gule mursten.
Kirken har blytag, og indvendigt er der bjælkelofter og kalkpudsede vægge. Et romansk østvindue i apsissen samt skibets tidligere norddør er tilmuret. Apsishvælvet er konstrueret af mindre mursten, og altertavlens form er på en atypisk facon tilpasset apsissens runding og hvælv. Omkring alterpartiet ses desuden et karakteristisk, skakternet stengulv.
I det indre er kirkerummet domineret af en rødbrun farvesætning af det helstøbte historiske inventar. Foruden altertavlen består dette af et stoleværk og en prædikestol fra renæssancen samt en nyere præstestol i renæssancestil. Nuancerne er afstemt med altertavlens.
Det romanske alterbord af granit er bevaret bag det nuværende alter. Granitdøbefonten er ligeledes romansk. I altertavlen fra senrenæssancen (1641) ses i storfeltet et samtidigt maleri (en krucifiksgruppe flankeret af Kirken og Synagogen), og i topfelterne ses motiverne Opstandelsen og Himmelfarten.
Korbuekrucifikset på nordvæggen er sengotisk fra omkring 1400-1450. Prædikestolen er fra omkring 1625. Nederst ses en portalfylding udført i eg, formentlig fra et stolestadepanel fra renæssancen. Stolestaderne er fra 1648, men muligvis tilføjet nyere dele i renæssancestil. I syddøren ses en dørfløj fra 1700-tallet.
Kirken har ved sydmuren en romansk gravsten med latinsk kors og indskriften Tufo Sacerdos (Tue Præst).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.