Bank of England

Indtil 1826 var banken begunstiget af at være eneste britiske bank på aktieselskabsform, hvilket gav den en dominerende position især i handel med valuta. Selvom banken forblev en privat institution indtil nationaliseringen i 1946, fastholdt den delvis sin position som den britiske regerings finansielle rådgiver. Efter bankens nationalisering blev den et mere direkte redskab, sammen med finansministeriet, i den britiske regerings økonomiske politik. Nationaliseringen gav således banken en mere direkte politisk rolle, idet finansministeren, gennem banken, f.eks. kunne hæve eller sænke renteniveauet ud fra hvad denne opfattede som opportunt ift. et valg.

Bankens primære funktion er at sikre monetær og finansiel stabilitet i Storbritannien som bl.a. indebærer overvågning af pengemængden og fastsættelse af et renteniveau, der sikrer at inflationen er under kontrol. Banken har endvidere ansvaret for seddeludstedelse.

Efter den blev nationaliseret i 1946 fik Bank of England, under ansvar over for det britiske finansministerium, vidtgående beføjelser til at overvåge banker og andre finansielle institutioner samt til at udføre regeringens pengepolitik. Dette foregik overvejende gennem ændringer i bankens minimumsrente for udlån til det øvrige banksystem og ved indgriben på valutamarkedet gennem køb og salg af valutaer. F.eks. forsøgte Bank of England i september 1992 at holde det britiske pund inde i EUs daværende fastkurssamarbejde (forud for indførelsen af euroen) gennem opkøb af pund. Dette mislykkedes og blev i eftertiden betegnet som Sorte Onsdag.

Tony Blairs Labourregering gav igen, med finansminister Gordon Brown i spidsen, banken en mere uafhængig rolle ift. regeringen i 1997. Herefter har den britiske finansminister ikke haft mulighed for at bruge banken direkte til politiske formål. Regeringen har dog fortsat indflydelse over bankens dispositioner ved f.eks. at beslutte, at inflationen skal holdes stabil og ikke må overstige et nærmere politisk fastsat niveau, hvorefter det er op til Bank of Englands pengepolitiske udvalg (Monetary Policy Commitee) at vurdere, hvilket renteniveau, der skal til for at opnå inflationsmålet. Finansministeren udpeger endvidere fire af MPCs ni medlemmer.

Bank of Englands første bygninger stammer fra 1730'erne. Arkitekten Robert Taylor (1714-88) opførte den berømte Rotunda med tilbygninger i 1766-83. Bankens arkitekt fra 1788, John Soane, byggede videre på det enorme bygningskompleks til 1833. Hele komplekset udgjorde en fantastisk klassicistisk/palladiansk fantasi og stod intakt til 1930'erne, hvorefter det blev ombygget og store dele nedrevet.

• Storbritannien
• centralbank
• pengepolitik