Sorte Onsdag

Artikelstart

Sorte Onsdag er en betegnelse, som eftertiden gav onsdag den 16. september 1992, hvor Storbritannien blev tvunget til at trække sig ud af EF's fastkurssamarbejde (EMS – det Europæiske Monetære Samarbejde).

Medlemskab af EMSen forudsatte, at lande fastholdt deres valutakurs i forhold til de øvrige kurser inden for snævre udsvingsmarkeder og lagde således begrænsninger på medlemslandenes pengepolitiske frihedsgrader. Det overordnede formål med samarbejdet var at holde inflation og renteniveauer under kontrol. Økonomisk recession i slutningen af 1980'erne gjorde det imidlertid gradvist vanskeligere for den britiske regering at forsvare pundets kurs.

Situationen nåede sit klimaks midt i september 1992, hvor spekulation mod pundet medførte, at regeringen næsten opbrugte landets samlede valutareserver til at opkøbe pund med og dermed holde kursen inden for de tilladte udsvingsmargener. Da dette til sidst ikke længere var muligt, besluttede regeringen at forlade EMSen og devaluere pundet. Forløbet, og det faktum at Storbritannien måtte forlade EMSen, var dybt skadeligt for den konservative regering, idet tilliden til Conservative Partys traditionelle image og selvforståelse som en god forvalter af økonomisk politik led et knæk.

Sorte Onsdag indtraf endvidere på et tidspunkt, hvor skepsis i Conservative Party overfor EU-medlemskabet var begyndt at samle kræfter. Sorte Onsdag blev således en hændelse med store konsekvenser for eftertiden i britisk politik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig