Baden-Württemberg

Baden-Württemberg, delstat i Sydvesttyskland; 35.751 km², 10,88 mio indb. (2015) hvoraf 35,8% er katolikker og 31,9% protestanter (2011). Hovedstaden er Stuttgart.

Baden-Württemberg begrænses mod vest og syd af Rhinen, som også danner statsgrænse mod Frankrig og Schweiz. Baden-Württemberg er en af de tættest befolkede tyske delstater (300 indb. pr. km²).

Der findes fire storbyområder (Stuttgart, Mannheim/Heidelberg, Karlsruhe og Freiburg), hvor halvdelen af befolkningen bor. Landområderne er præget af et meget decentraliseret bymønster med mange købstæder og småbyer.

Mens Baden, Württemberg og Hohenzollern i begyndelsen af 1800-t. var overbefolkede landbrugsområder, er Baden-Württemberg i dag et udpræget og veludviklet industriområde. Særlig efter 2. Verdenskrig oplevede Baden-Württemberg et kraftigt økonomisk opsving og fik med den laveste arbejdsløshed af alle delstaterne tilnavnet "Mønsterland".

Baden-Württemberg har ni universiteter, der alle er blevet stærkt udbygget i 1970'erne og 1980'erne; Tysklands ældste fra 1386 ligger i Heidelberg. I Karlsruhe ligger en berømt teknisk højskole, et kunstakademi samt Tysklands to øverste retsinstanser, højesteret og forfatningsdomstolen.

Industriproduktionen i Baden-Württemberg er den næststørste i Tyskland efter Nordrhein-Westfalen; antallet af industribeskæftigede i forhold til indbyggertallet er det højeste blandt de gamle tyske delstater. En stor del af arbejdsstyrken er beskæftiget med maskinindustri, elektronik (Bosch i Stuttgart) og bilindustri (Audi i Neckarsulm og DaimlerChrysler, der har hovedsæde i Stuttgart og fabrikker i flere byer).

Andre vigtige erhvervsgrene er bl.a. urmageri, finmekanik, smykke- og beklædningsfremstilling. Industrialiseringen tog i 1800-t. udgangspunkt i landdistrikterne, hvorfor industrien i dag ligger meget spredt bortset fra de to industrielle centre Stuttgart- og Mannheim-regionerne.

Befolkningen i landområderne havde kun små jordlodder og var tvunget til at fungere som "arbejderbønder". Håndværk har en lang tradition i Baden-Württemberg og har udviklet sig til at være en del af de kendte industrivirksomheder. Virksomhedsstrukturen præges af mindre og mellemstore virksomheder. Industri og håndværk er i høj grad afhængig af bilproduktionen.

I sammenhæng med bilindustriens krise i begyndelsen af 1990'erne viste det sig tydeligt, at erhvervspolitikken havde satset alt for meget på produktion, mens serviceerhvervene i Baden-Württemberg var mindre udviklet end i andre delstater. Men i 2006 er 59% af arbejdsstyrken beskæftiget i servicesektoren og kun 39% inden for fremstillingssektoren. Landbruget spiller en mindre rolle (2% af arbejdsstyrken); vigtigst er produktionen af frugt og vin.

Mens Baden, Hohenzollern og Württemberg førhen var placeret i periferien af det gamle tyske rige, ligger Baden-Württemberg i dag centralt i det nye Europa. Trafiknettet er veludbygget, og velfærdsstigningen har muliggjort, at en del penge er blevet overført til de områder, der har relativt lav udvikling (dvs. de nordøstlige egne samt Schwäbische Alb og Hotzenwald).

Landskabsbilledet er mangfoldigt med mange turistattraktioner i de fem hovedregioner: Rhindalen, Odenwald/Schwarzwald, Schwäbische Alb, alpeforlandet og de sydtyske "Schichtstufenlandschaften". Sidstnævnte er et fladt cuestalandskab, dvs. et landskab af skråtliggende, bløde kalk- og leraflejringer, gennembrudt af stejle, op til flere hundrede meter høje, enkeltstående, kegleformede bjerge, "Landstufen". Disse er fremkommet ved kraftig erosion af cuestalandskabets kanter. Middelalderborge er ofte anlagt på toppen af dem.

De vigtigste floder er Rhinen, Donau og Neckar. En del af Bodensøen, Tysklands største sø, ligger i Baden-Württemberg.