Bosch, tysk elektro- og elektronikkoncern, grundlagt 1886 af den tyske industrimand Robert Bosch (1861-1942); moderselskabet Robert Bosch GmbH har hovedsæde i Stuttgart. Koncernen, der ejes af fonden Robert Bosch Stiftung GmbH, er en førende leverandør af bilkomponenter som bremser, brændselsindsprøjtnings- og tændingssystemer, men fremstiller også industriteknologi, husholdningselektronik og elektrisk værktøj.

I 2012 var koncernens omsætning 52,5 mia. euro med 306.000 ansatte, heraf 800 i Danmark.

Bosch' danske hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig