Askø Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod syd, er omgivet af en mur af kampesten. Hovedindgangen med kørelåge er fra nord.

Den lille kirkebygning består af et kor og skib fra sengotisk tid, et tårn fra tiden omkring reformationen og et våbenhus, som angiveligt er fra første halvdel af 1900-tallet. De ældre bygningsdele er i munkesten, mens våbenhuset er i små, nyere teglsten.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Den gotiske kirke er bygget af dybrøde munkesten. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er norddøren bevaret og endnu i brug, mens syddøren er muret til. Det lille kor har i østgavlen et tilmuret vindue. På dets nordside har der aldrig været et vindue, og på sydsiden er det udskiftet med det nuværende. Skibets vinduer er alle enten muret til eller erstattet af de nuværende.

Korets gavl har adskillige bomhuller. Gavltoppen har en korsformet blændingsdekoration, dvs. en dekorativ murniche, omkring en cirkelblænding, hvori der er indsat et nyere vindue. Gavlkammen har teglsten lagt som en lille trappe og små tinder ved kammens top og bund. Skibets østlige og vestlige gavle har glatte kamme med tinder som korets.

Tårnet har åbne bomhuller på murene. Hyppigst har tårne med sadeltag tagflader mod øst og vest, hvorfor de dekorative taggavle ses mod nord og syd. I Askø Kirke har sadeltaget fald mod nord og syd, så taggavlene vender mod øst og vest. De har en rig gotisk dekoration af blændinger med pibeblændinger, cirkler, spidsbuer og blændinger med hængestav. Øverst krones de af trappeformede kamtakker.

Våbenhuset var i 1586 aldeles forfaldent. I 1704 blev det repareret og bestod da af bindingsværk med udmurede tavl. Det nuværende våbenhus med glat gavl kronet af kamtakker erstattede det tidligere i første halvdel af 1900-tallet.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af skibets flade bjælkeloft og den i 1866 udvidede runde korbue. I koret er der indbygget et krydshvælv fra den gotiske periode.

På skibets nordvæg er der et kalkmaleri af et skib fra barokken. Det er udført i perioden mellem 1620 og 1750. Desuden er der på skibets vestlige væg en rest af en barok udsmykning med ranker og mennesker.

Askø Kirke har bevaret flere store inventarstykker fra middelalderen. Således hænger der over korbuen på den traditionelle plads et høj-gotisk korbuekrucifiks fra begyndelsen af 1400-tallet.

Altertavlen er en sengotisk, trefløjet skabstavle af fra Lübeck. Skabets midte domineres af en stor, tronende bispefigur, som rimeligvis forestiller den hellige Nikolaus. Han har i venstre hånd holdt en nu forsvunden bispestav, mens højre hånd er løftet til velsignelse. Figurens ansigt er karakterfuldt, og dragtens folder falder blødt og naturligt. Ved siden af ham er langs skabets lodrette sider anbragt fire små apostelfigurer, som øverst er Thomas og Filip, mens der nedenunder står Matthæus og Johannes. De har alle deres attributter, dvs. særlige kendetegn. Figurerne står under rigt udskårne, gennembrudte kølbuebaldakiner, dvs. baldakiner udformet som den omvendte køl på et skib.

Skabets fløje er hver delt i fire lige store rum. Her er der otte større apostelfigurer, som alle har deres attributter i hænderne. I den nordlige fløj er øverst Sankt Petrus og Bartholomæus, mens der nederst afbildes Jakob den Ældre og Paulus. I den sydlige fløj er foroven Sankt Simon og Judas Thaddæus, og forneden ses Jakob den Yngre og Andreas. Figurerne er karakteristiske ved deres relativt store hoveder med kraftig hår og skægvækst. Over de enkelte figurer er der kølbuer.

Fløjene har på bagsiden malerier af to bisper. Mod syd er Sankt Erasmus, som står foran en brysthøj mur, bag hvilken ses et landskab med træer og tårne. Bispen på nordfløjen forestiller muligvis Sankt Nicolaus, som er malet mod en tilsvarende baggrund.

Kombinationen af bispehelgenen og apostle samt tavlens maletekniske rige og kvalitetsfulde bemaling gør, at altertavlen er særdeles bevaringsværdig.

Prædikestolen er fra højrenæssancen. Den er udført i perioden 1600-1610, og den er beslægtet med prædikestolen i Maribo. Den har således arkader med beslagværk, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag, og på hjørnerne står der dobbelte søjler med prydbælter. I arkaderne er der malerier af evangelisterne. Den er restaureret med nyere bemaling efter midten af 1900-tallet.

Kirkens bænke er fra 1852. De lyst grønmalede bænke er af type relativt enkle med glatte gavle og trekantede lister på toppen.

Døbefonten af træ er fra 1856. Den har en aflang, ottekantet fod, et balusterformet skaft og en lille ottekantet kumme.

I skibet hænger et kirkeskib. Det er orlogsfregatten ”Askøes Enighed” fra 1867.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk