Arbeiderpartiet

Efterkrigstidens "kraftsocialisme" præger Arbeiderpartiets valgplakat fra 1949. Teksten siger: Aldri mer borgerlig styre, 170 000 arbeidsløse i 1935, 270 mill dagsverk tapt i arbeidsløshet 1920- 1935, nok til full utbygging av Norges fossekraft.
Af .

Artikelstart

Arbeiderpartiet er et norsk politisk parti, der blev stiftet i 1887.

Arbeiderpartiet blev første gang repræsenteret i Stortinget i 1903 og har fra slutningen af 1920'erne været Norges største parti. Partiet havde fra begyndelsen magtbasis i arbejderklassen og byggede i 100 år meget af sin organisation på kollektiv tilslutning fra fagforeninger. I 1918 sluttede Arbeiderpartiet sig til Den Kommunistiske Internationale, Komintern, men forlod den i 1923. I 1928 dannede partiet første gang kortvarigt regering.

Fra 1930'erne forlod Arbeiderpartiet den revolutionære linje og blev et reformistisk socialdemokratisk parti i lighed med søsterpartierne i Sverige og Danmark. Arbeiderpartiet dannede regering i årene 1935-1945, 1945-1963, 1963-1965, 1971-1972, 1973-1981, 1986-1989, 1990-1997, 2000-2001 og fra 2005 (i koalitionsregering).

I 1900-tallet var partiet under ledelse af bl.a. Johan Nygaardsvold, Einar Gerhardsen, Trygve Bratteli og Gro Harlem Brundtland. Partiets leder til 2014 var Jens Stoltenberg, der i 2002 efterfulgte Thorbjørn Jagland. Jonas Gahr Støre tiltrådte som partileder i 2014, da Jens Stoltenberg blev NATOs generalsekretær.

Efterkrigstiden blev partiets glansperiode, da det som regeringsparti udbyggede velfærdsstaten og førte Norge ind i NATO. De store samfundsændringer fra slutningen af 1960'erne stillede partiet over for nye udfordringer, men det formåede at knytte nye vælgergrupper til sig og beholde en høj tilslutning. En tilbagegang i Arbeiderpartiet kulminerede i 2001, da partiet oplevede det dårligste valg siden 1924 og kun fik 24,3% af stemmerne. Dette førte til en nyorientering i Arbeiderpartiet, som under Jens Stoltenbergs ledelse indledte et samarbejde med Senterpartiet og venstrefløjspartiet SV. De tre partier dannede en flertalsregering efter valgsejren i 2005, hvor Arbeiderpartiet fik 32,7 % af stemmerne. Ved valget i 2009 gik Arbeiderpartiet atter frem og opnåede 35,4 % af stemmerne, og flertalsregeringen kunne fortsætte.

Sammen med den øvrige røde blok led Arbeiderpartiet et betydeligt nederlag ved valget i 2013; det fik kun 30,8 % af stemmerne, og regeringen fratrådte. Ved Stortingsvalget i 2017 gik partiet yderligere tilbage og fik kun 27,4 % af stemmene, og partiet fortsatte i opposition.

På trods af en lille tilbagegang ved valget i 2021 fik venstrefløjen flertal, og Arbeiderpartiet fik igen regeringsmagten. Partiet fik 26,6 % af stemmene, og partileder Jonas Gahr Støre dannede en ny regering bestående af Arbeiderpartiet og Senterpartiet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig