Vågen
Stavanger. Parti fra Vågen.
Vågen
Licens: CC BY NC SA 3.0
Breiavatnet
Stavanger. Centralt i byen ligger den lille sø Breiavatnet.
Breiavatnet
Licens: CC BY NC SA 3.0
Rosenberg verft
Stavanger er Norges oliehovedstad. På en ø lige udenfor byen ligger Rosenberg Værft, en vigtig leverandør af platforme og moduler til olievirksomheder.
Rosenberg verft
Licens: CC BY NC SA 3.0

Stavanger er en by i det sydvestlige Norge med 234.700 indbyggere (2023). Byen er i dag helt sammenvokset med Sandnes og er Norges tredjestørste byområde. Storbyområdet Stavangerregionen, som dækker 13 kommuner, har 307.048 indbyggere (2011).

Faktaboks

Etymologi
Byens navn kendes fra ca. 1040 som stafangr, af gammelnorsk stafr 'stav' og angr 'vig, fjord'.

Byen ligger på en bred halvø, der udgør den nordligste del af det frugtbare og tætbefolkede Jæren. Byen er administrationscentrum for Rogaland Fylke, men er især kendt som Norges oliehovedstad.

Byen har i takt med udviklingen i norsk olieproduktion oplevet en meget stor vækst, og den strækker sig nu i et bredt og 25 km langt bybånd langs med Gandsfjorden. Den ældste del ligger syd og øst for den lille bugt Vågen med mange smalle gader og tætliggende træhuse. Midt i det gamle kvarter ligger søen Breiavatnet, og nord for denne domkirken fra 1100-tallet.

Historie

Stedet var en vigtig handelsplads, som dog nok først med oprettelsen af et bispesæde i 1125 blev en egentlig by. I anden halvdel af 1300-tallet begyndte en nedgangsperiode, der, selvom byen i 1425 fik fulde købstadsrettigheder, fortsatte indtil 1500-tallet. I 1568 blev byen sæde for lensforvaltningen.

Stavanger er talrige gange blevet hærget af brande; efter at både den gejstlige og den verdslige administration i 1683-1684 var flyttet, betød en ny bybrand i 1684, at byen blev frataget sine købstadsrettigheder, dog kun indtil 1690. I løbet af 1800-tallet blomstrede byen atter op i kraft af sildefiskeriet. I 1925 blev den igen bispesæde.

Stavanger var hjemsted for en stor sejlskibsflåde, og overgangen til dampkraft ramte byen hårdt. Men ca. 1900 oprettedes flere industrier inden for bl.a. fiskekonserves, skibsbygning, grafisk industri og bearbejdning af Jærens landbrugsvarer. I mange år var Stavanger industri- og havneby, men det ændredes voldsomt med offshore-olieaktiviteterne i Nordsøen fra ca. 1970, og byen blev meget international med stor befolkningsvækst og byggeaktivitet. Nu rummer den afdelinger af en lang række oliefirmaer foruden service- og produktionsvirksomheder for oliebranchen og mange afledte aktiviteter. Vigtige brancher er bygning af boreplatforme, petrokemisk industri og fødevareindustri.

Stavanger har international lufthavn i Sola, jernbaneforbindelse til Oslo, veludbygget vejnet med bl.a. vejtunneler nordpå og en havn med færgeforbindelser til nær og fjern. Byen har teater, symfoniorkester og en række museer; Hermetikkmuseet fortæller om fortiden som fiskerby. Stavanger er bispesæde, og missionsvirksomhed har i mange år præget byen; her grundlagdes Det Norske Missionsselskab, og her har også den stærke norske afholdsbevægelse sine rødder. Forfatteren Alexander Kielland blev født i Stavanger.

Arkitektur

Stavanger domkirke
Stavanger domkirke er en treskibet basilika med skib i romansk stil og kor i gotisk stil.
Af .
Licens: CCO 1.0

En stor del af Stavangers centrale del ved Vågen er stadig præget af gamle, lave, ofte hvide træhuse, ofte gavlhuse, som det ses i norske kystbyer, der tog form efter hansestæderne. Byens domkirke blev påbegyndt 1125 med et skib i en tung romansk stil; efter en brand 1277 tilbyggedes et pragtkor i gotisk stil. Familien Kiellands hus Ledaal, et grundmuret hus i empirestil, er i dag kongelig residens og museum. I byen findes også Rogaland Kunstmuseum samt museer for søfart og olieindustri.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig