Annie Lööf er en svensk politiker, som siden 2011 har været Centerpartiets partileder. Annie Löof, som er uddannet jurist, blev medlem af Riksdagen ved valget i 2006. Efter at hun blev partileder i 2011, blev hun også medlem af regeringen Reinfeldt, idet hun var erhvervsminister (svensk: näringslivsminister) frem til regeringen gik af i 2014.
Annie Löof har bl.a. været eksponent for en indvandrerpositiv linje i svensk politik, og hun står hårdt imod de øvrige borgerlige partiers forsøg på aktivt at integrere Sverigedemokraterna i arbejdet i Riksdagen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.