Faktaboks

André Suarès

Født Isaac Félix Suarès

Født
12. juni 1868, Marseille
Død
7. september 1948, Saint-Maur-des-Fossés, Val de Marne
Nationalitet
fransk
André Suarès
André Suarès
Af /Ritzau Scanpix.

André Suarès var samtidig med de store franske forfattere André Gide, Paul Valéry og Paul Claudel. Trods et omfattende litterært forfatterskab og en central placering i kredsen om det nye, toneangivende tidsskrift La Nouvelle Revue française nåede han dog aldrig deres berømmelse.

Lidenskaber og genidyrkelse

Suarès' poesi (fx Le Bouclier du zodiaque, 1908, kan oversættes til 'Skjoldet af stjernetegn') bryder med symbolismens billeddyrkelse og fylder verden med lidenskaber, men udtrykker også digterens desillusion.

Til forfatterskabet hører en stribe bøger med portrætter af genier inden for maleri (Veronese, Rembrandt), musik (Wagner, Debussy) og litteratur. Han søgte i disse skikkelser en helteagtig storhed, men kunne også være subjektiv og kritisk. Det ser man fx i værkerne Trois Hommes (Pascal, Ibsen, Dostoïevski) fra 1913, Goethe, le grand Européen fra 1932 og Trois Grands Vivants (Cervantès, Tolstoï, Baudelaire) fra1937.

Suarès opretholdt en intens brevveksling med flere af tidens store forfattere, ikke mindst Paul Claudel. Hans meninger talte altså, men han forblev uden egentlig indflydelse.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Favre, Yves-Alain (1978). La Recherche de la grandeur dans l'œuvre de Suarès. Paris: Klincksieck.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig