Alling Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Alling Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst.

Det senmiddelalderlige våbenhus på kirkens sydside er bygget af gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Bygningens gavl er sandsynligvis født med trappeformede kamtakker, som er et tidstypisk træk for den gotiske arkitektur, men er blevet ommuret på et senere tidspunkt.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de malede flade trælofter. Den rundbuede koråbning har i hver side indmurede fremspringende profilled, såkaldte kragbånd, som er dekoreret med relieffer med bl.a. rankeslyng og dyremotiver.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er af en type, som er kendt på egnen omkring Silkeborg. Kummen er udsmykket med to par udhuggede modstillede løver, mens der på foden er udhugget med fantasifuldt formede næbdyr.

Katekismusaltertavlen fra 1500-tallets slutning er med oprindelige nadverindskrifter med fornyet gylden bemaling. Tavlen er fornyet i løbet af 1700-tallet, hvor den fik nye vinger, top- og fodstykke. Øverst er påsat et lille krucifiks med den korsfæstede Kristus, som antageligvis er samtidig med tavlen.

Prædikestolen fra omkring år 1600 er et meget enkelt arbejde udført i eg. Den har fem felter, som i dag er dekoreret med nyere bemalinger.

Alterbordspanelet er fra 1631 og har en rigt udsmykket forside, som rummer bueslag, arkader og båndslyngornamentik. Panelets bemaling er en delvis rekonstruktion efter den oprindelige.