Adelaide er hovedstaden i delstaten South Australia i Australien. Byen har 1,4 mio. indbyggere (2022).
Faktaboks
- Også kendt som
-
Tarntanya på det lokale kaurna-folks sprog
Adelaide ligger ved Saint Vincent-bugten og blev i modsætning til de andre tidlige britiske bosættelser udelukkende anlagt af frie bosættere. Man solgte land til bosættere og her var tanken, at de høje priser på jord ville betyde, at mange ikke ville have råd til jorden. De skulle så arbejde for bosætterne, ligesom straffefangerne i andre kolonier arbejdede for bosætterne. Byen var også tænkt som et religiøst frirum, hvilket gav byen tilnavnet City of Churches.
Landet tog man fra det oprindelige kaurna-folk, der havde beboet området gennem årtusinder. Selve byen med dens lige gader og sirligt anlagte parker blev tegnet af William Light. Byen blev bygget op som centrum for området og senere delstatens økonomi – først landbrug og minedrift, senere industri. Byen fik sporvogne i 1909 og var i en periode Australiens tredjestørste by, hvor befolkningsstigningen efter 2. Verdenskrig blev hjulpet af Australiens storstilede immigrationsprogram og babyboomere.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.