Ferdinand Brunot var en fransk filolog. Efter et studieophold i Dresden studerede han ved École Normale Supérieure i Paris. Fra 1899 var han professor i sproghistorie ved Sorbonne-universitetet. Han var forfatter til den monumentale Histoire de la langue française (1905). Brunot udgav selv de første ti bind, mens en elev, Charles Bruneau (1883-1969), sikrede udgivelse af de sidste fire bind. Værket blev efterfølgende ajourført.
Brunot anskuede sproghistorien i et kulturhistorisk perspektiv, både indflydelse på fransk og fra fransk. Det grammatiske hovedværk La Pensée et la langue (1922) beskriver sproget ud fra dets stadige evne til at ændre sig. Over for samtidens opfattelse af værket som revolutionerende placerer nyere forskning det i den franske rationalistiske grammatiktradition, der har rødder i 1600-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.