Grundlaget for ordforrådet i fransk er latin. Det keltiske substrat, der udgøres af gallernes sprog, har kun sat sig spor i form af enkelte ord som mouton 'får', oldfr. cervoise 'øl' og visse stednavne især med endelsen -on eller -un, fra gallisk -dun, kendt i den latiniserede form -dunum '(befæstet) sted', fx Lyon, Verdun; endelsen kendes også andre steder i Europa, jf. Londinium for London.
Større betydning for ordforrådet har det germanske sprog frankisk haft, jf. France 'Frankrig', der trådte i stedet for navnet Gallien: Et latinsk glossar fra 800-tallet giver glosen Frantia til tekstens Gallia. Frankiske låneord i fransk er først og fremmest farvebetegnelser som brun 'brun', bleu 'blå', blond 'blond', men også andre som guerre 'krig', jf. eng. war, og gant 'handske', jf. da. vante.
Et senere germansk tilskud er ord fra nordisk, som vikingerne førte med sig i 800- og 900-t., fx homard 'hummer', équiper 'udruste', af oldn. skipa 'ordne, udruste', jf. da. skib. Også mange stednavne i Normandiet er af nordisk oprindelse; karakteristisk er således fx endelsen -tot, fra da. -toft, jf. fx det franske bynavn Yvetot NV for Rouen og navnet Appetot svarende til da. Ebeltoft.
Gennem hele det franske sprogs historie er de væsentligste bidrag dog kommet fra latin, der vedblev at fungere som internationalt skriftsprog op til 1700-tallet. Af latinsk oprindelse er således ikke blot grundstammen i de franske arveord, fr. mots populaires, men også hovedparten af de senere låneord, fr. mots savants, egl. 'lærde ord'. I moderne fransk mødes derfor ofte ordpar, hvoraf arveordet har gennemgået hele den fonetiske lydudvikling, mens låneordet blot er tilpasset udtalen på den tid, da ordet blev indlånt, jf. frêle 'svagelig' og fragile 'skrøbelig', begge af lat. fragilem 'let at brække', entier 'hel' og intègre 'ubestikkelig', begge af lat. integrum 'urørt'; man har ligeledes ofte ved siden af arveordet en lånt afledning, jf. recevoir 'modtage' over for réception 'modtagelse', af lat. receptionem, aveugle 'blind', af lat. ab oculis, egl. 'uden øjne', over for cécité 'blindhed' af lat. caecitatem.
Fra 1500-tallet indlåntes som i alle europæiske kultursprog også græske ord, mens senere århundreder karakteriseres af lån fra italiensk, spansk og i nyere tid især engelsk. Navnlig den engelske påvirkning har vakt bekymring i Frankrig, hvor man siden 1950'erne ivrigt har diskuteret le franglais, dvs. den amerikansk-engelske påvirkning af det franske ordforråd. Der er imidlertid grund til at antage, at fransk er mindre påvirket af engelsk end andre europæiske sprog, bl.a. på grund af en meget aktiv sprogpolitik; fx våger adskillige institutioner over det franske sprogs enhedspræg og position i verden, bl.a. La Délégation générale à la langue française og Le haut conseil de la francophonie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.