Faktaboks

Eunomios af Kyzikos
Død
393
Levetid - kommentar
Fødselsåret er ukendt; dødsåret er usikkert

Eunomios af Kyzikos var en oldkirkelig teolog, biskop af Kyzikos fra 360. Han var kendt som tilhænger af arianismen og blev forvist af kejser Theodosius i år 383 som følge af sin modstand mod nikænsk ortodoksi.

Hans lære kendes først og fremmest fra kritikerne, herunder Basilios af Caesarea og Gregor af Nyssa, der begge skrev værker mod Eunomios. Han har angiveligt ment, at det teologiske sprog angår Guds væsen. Gud Fader måtte defineres som ufødt (agennetos), mens Gud Søn måtte defineres som født (gennetos), hvorfor de to ikke kunne være af samme væsen.

Eunomios' lære beskrives undertiden som neo-arianisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig