den arianske strid

Artikelstart

Den arianske strid var en splittelse i 300-tallets kristne kirke om den rette forståelse af Kristi forhold til Faderen.

Faktaboks

Etymologi

efter Arius, præst i Alexandria

Præsten Arius havde vendt sig imod den tanke, at Kristus skulle være evig ligesom Gud Fader, fordi det stred mod Guds enhed og fuldkommenhed, og han anså Kristus for at være skabt. Hans lære vandt bred tilslutning, men stødte også på stærk modstand. På det første økumeniske (dvs. verdensomfattende) kirkemøde i Nikæa, som kejser Konstantin indkaldte til i 325, blev det ganske vist slået fast, at Sønnen er af samme væsen (græsk homoˈusios) som Faderen, men arianerne gav ikke op.

Stridens parter deltes i flere partier, og den kejserlige regering favoriserede snart den ene, snart den anden gruppe. Først med det andet økumeniske koncil i Konstantinopel i 381 blev striden afgjort. Vedtagelsen fra Nikæa om, at Sønnen er af samme væsen som Faderen, blev fastholdt, og desuden blev Helligåndens fulde guddommelighed bekendt. Dermed var grunden lagt for den kirkelige treenighedslære.

Indtil 500-600-tallet trivedes arianismen blandt germanske folkestammer. Arianske synspunkter, der siden dukkede op i unitarismen, blev af både middelalderkirken og Reformationen fordømt som kætterske. Næsten alle kirkesamfund, deriblandt den danske folkekirke, holder fast ved den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse fra 381.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig