Østerbygden, nordisk middelalderlig bosætning i det område, der i dag dækkes af dele af Kommune Kujalleq. Nordbogårde i Grønnedal-Arsuk-området har ligeledes hørt til Østerbygden.

Området var beboet fra slutningen af 900-t. frem til sidste halvdel af 1400-t. Den centrale del lå i fjordene Tunulliarfik og Igaliku, hvor hhv. Erik den Røde slog sig ned på Brattahlið, og hvor den grønlandske bisp boede på gården Garðar. I alt er der registreret ca. 500 ruingrupper, og ved 16 af disse er der fundet kirker, bl.a. ved storgårdene Hvalsey i Qaqortop Imaa og ved Herjolfsnæs. To gårde med kirker beskrives i kilderne som henholdsvis et munkekloster tilhørende augustinerne og et nonnekloster tilhørende benediktinerne.

Dyreholdet, især får og kreaturer, var grundlaget for økonomien, men overgræsning og høslæt har formentlig allerede efter nogle hundrede år forårsaget erosion og tab af vigtige græsgange. Klimaændringer kan have forværret situationen yderligere i 1200-1300-t. Systematiske arkæologiske undersøgelser af de største ruingrupper blev foretaget 1921-39. Se også nordboerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig