Øster Nykirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Øster Nykirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre udvendigt og rå kampesten indvendigt.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Korets vindue mod nord er f.eks. oprindeligt, og over våbenhusets tag kan man også se et tilmuret romansk vindue. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, men er stadig synlig på ydersiden. Den tilsvarende syddør overfor er endnu i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet.

Syddøren er interessant, da den sidder i en rundbuet portal med to søjler. Øverst set et såkaldt tympanon, dvs. den halvmåneformede, dekorative billedsten, som er udsmykket med et relief af Kristus der overdrager en nøgle til Sankt Peter og en papirrulle til Paulus. Dette er et tidligt kristent motiv som symboliserer overdragelsen af ansvaret for den kristne kirke fra Jesus til sine disciple.

Flere andre billedsten er også bevaret i kirken, herunder på syddøren, men disse synes alle at vende forkert eller passe dårligt sammen i forhold til motiverne. For eksempel sidder billedstenen på syddørens vestlige dørkarm på hovedet. Dette tyder på, at de må være pillet ned og genopsat forkert i forbindelse med reparationer af murværket.

I sidste halvdel af 1200-tallet blev skibet forlænget med ca. fire meter mod vest. Senere i middelalderen blev tårnet så opført. Det blev oprindeligt opført af genbrugte romanske kvadre, samt af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Syd- og vestsiden af tårnet er dog sidenhen ombygget med moderne mursten. På tårnets nordside ses to romanske vinduesoverliggere indmuret nederst i murværket, som ikke passer med kirkens øvrige romanske overliggere, og derfor må stamme fra en anden kirke. Indvendigt er tårnrummet forbundet med skibet gennem en rund bue, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest. Indtil 1620 havde tårnet et spir.

Et tidligere kapel på skibets sydside blev revet ned i slutningen af 1700-tallet. Den tilmurede bue der forbandt kapelrummet med skibet, er dog endnu synlig i det udvendige murværk.

Våbenhuset er som nævnt fra 1885, og blev bygget til erstatning for et formodentlig senmiddelalderligt våbenhus.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det flade, mørke bjælkeloft i skibet, som står i kontrast til korets hvælvede loft fra omkring år 1500.

Kirkens ældste inventarstykker er den romanske døbefont af granit og det murede alterbord, som begge er samtidige med kirkens opførelse.

Døbefonten er rigt udsmykket med scener der forestiller dyr og kampscener i rundbuede rammer.

Den forreste bænk i skibets sydside er sammensat af flere ældre dele. Gavlene er således rester af en såkaldt herskabsstol fra 1576, kendetegnet ved at være udsmykket med våbenskjoldene på de adelige, som stolen dengang var forbeholdt.

Det ældste inventar fra 1600-tallet er panelet foran alterbordet, som er fra 1615. Det er udsmykket med fire rundbuede felter som opdeles af udskårne søjler.

Altertavlen i kirken er fra omkring 1635, og blev udført af snedkeren Anders Mortensen i Kolding, som også udførte kirkens prædikestol. Altertavlen er er centralt udsmykket med et relief der forestiller den sidste nadver, mens evangelisterne Markus og Lukas står i siderne. De to andre evangelister, Matthæus og Johannes, står frit ovenover. De øvre relieffer forestiller korsfæstelsen og opstandelsen.

Prædikestolen, som er samtidig med altertavlen, er opdelt i fem fag, som er udsmykket med scener fra Jesu liv og død. Imellem fagene er der figurer der forestiller bibelske dyder, nemlig håb, kærlighed, mådehold og klogskab.

Med undtagelse af de førnævnte herskabsstole er kirkens bænke fra 1921.

Af gravminder i kirken kan nævnes en mindetavle fra 1866 over sognets faldne i 1. og 2. Slesvigske Krig (1848-1851 og 1864). Hertil kommer to gravsten fra hhv. 1608 og 1689.