Ifølge en opgørelse fra Folketingets EU-Oplysning havde Danmark frem til 2022 undladt at deltage i EU-aktiviteter 30 gange på grund af forsvarsforbeholdet. Sidst i denne artikel nævnes der eksempler herpå.
Overordnet set betød forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke kunne deltage i hverken EU’s militære missioner eller operationer, i EU’s såkaldte permanente strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (forkortet PESCO) eller i EU’s forsvarsagentur.
EU’s militære missioner og operationer finder sted uden for EU’s grænser. Der kan for det første være tale om træningsmissioner, som har til opgave at træne et ikke-EU-lands styrker, således at de bedre kan bekæmpe oprør og sikre freden. Der kan for det andet være tale om egentlige militære landoperationer, hvor EU indsætter militære styrker. Der kan endelig for det tredje være tale om flådeoperationer rettet mod f.eks. pirater.
Målet med EU’s samarbejde i PESCO er især at udvikle EU-landenes egne militære kapacitet. I regi af PESCO udvikles bl.a. moderne militærkøretøjer, systemer til overvågning af anvendelsen af biologiske og kemiske våben, ubemandede fly, angrebshelikoptere, metoder til at undgå cyberangreb og dockingstationer til droner.
Danmark har heller ikke frem til 2022 været en fast del af EU’s forsvarsagentur, som blev etableret i Bruxelles i 2004. Det er dog lykkes Danmark at få observatørstatus i forhold til forsvarsagenturet trods forsvarsforbeholdet.
Forsvarsagenturet arbejder bl.a. for at sikre en samordnet indkøbspolitik i EU, når det drejer sig om indkøb af militært udstyr og systemer. Målet er at sikre, at en større del af EU-landenes indkøb kan gøres i Europa.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.