Zeta er det sjette bogstav i det græske alfabet. Det skrives Ζ, ζ, og dets oprindelige lydværdi i klassisk græsk før ca. 400 f.v.t. – enten [zd] eller [dz] – er omdiskuteret. I moderne græsk er det en stemt frikativ: [z]. I det antikke græske talsystem har ζ talværdien 7.

Faktaboks

Etymologi

til forskel fra andre græske bogstavnavne er zeta ikke overtaget fra dets fønikiske forlæg (zayin), men dannet i analogi med græske bogstavnavne som beta og theta.

Bogstavet er overtaget fra det fønikiske tegn zayin (𐤆), og tidlige, græske indskrifter fremviser ofte denne bogstavform. Det latinske bogstav Z er igen afledt heraf.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig