Z, z er det 26. bogstav i alfabetet.

Oprindelse

Romerne overtog tegnet Z med lydværdien [ts] eller [ds] fra det græske zeta, der stammer fra det fønikiske bogstav zain. Modsat de fleste andre europæiske sprog bruger de nordiske sprog kun z i fremmedord, fx zoologi, zucchini.

Udtale

I dansk udtales z som [s], fx zigzag, benzin, influenza, blitz, quiz, jazz, eller som [ds], fx trapez, intermezzo, pizza. I enkelte ord fra fransk er stavelsesfinalt z uden lydværdi, fx rendezvous.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig