Zebraer er en underslægt af stribede heste i slægten Equus. Der kendes tre nulevende arter: almindelig eller Burchells zebra (Equus quagga), Grevys zebra (E. grevyi) og bjergzebra (E. zebra). De lever i tropisk græsland i det sydlige og østlige Afrika.

Faktaboks

Etymologi
via spansk eller portugisisk zebra fra et bantusprog i Centralafrika.
Også kendt som

Hippotigris

De kendetegnes ved at være sort- og hvidstribede. Quaggaen, som er en nu uddød underart af Burchells zebra, havde dog kun striber på hoved, hals og ryg.

IUCN klassificerer Grevys zebra og bjergzebra som hhv. truet (EN) og sårbar (VU).

Grevys zebra

Grevys zebra (Equus grevyi) med føl. Samburu National Park, Kenya.

.

Grevys zebra (Equus grevyi) er den største art med en skulderhøjde på 140-160 cm og en vægt på 350-450 kg. Den anses for den smukkeste af zebraerne med smalle, tætsiddende striber og store, runde ører. Striberne går helt ned til hovene, men bugen er hvid.

Den var tidligere udbredt i Sudan, Etiopien, Somalia og nordlige Kenya, men findes nu kun i det nordlige Kenya. Den kan klare sig i lange perioder uden vand og udfylder den økologiske niche mellem vildæslet på de tørre stepper mod nord og øst og den mere vandafhængige Burchells zebra mod syd. I det nordlige Kenya overlapper de to zebraarter hinanden, og de kan optræde i samme flok.

Grevys zebra er den eneste territoriale zebra. De voksne hingste bliver i deres territorier, mens hopper med føl og ungdyr i tørtiden vandrer over store områder i søgen efter føde og vand. Flere hopper kan slå sig sammen, dog sjældent mere end ti. Hingste uden territorium holder sammen i ungkarlegrupper. Store flokke af Grevys zebra kan forekomme, men er blevet sjældnere. Drægtighedsperioden er omkring 13 måneder.

Burchells zebra

Zebraer
Burchells zebra (Equus quagga burchellii), hoppe med føl, i Masai Mara, Kenya.
Zebraer
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Burchells zebra (Equus quagga burchellii) måler 120-145 cm over skulderen og vejer 175-322 kg. Den er den mest almindelige og mest udbredte af de tre arter og er en af Afrikas mest tilpasningsdygtige græsædere; den forekommer i alle habitater undtagen ørken og skov. Vand er en begrænsende faktor, da Burchells zebra drikker daglig.

Der er stor variation i dyrenes tegninger ned gennem Afrika, fra Sudan til Sydafrika. Mindst tre underarter er beskrevet samt flere overgangsformer. Mod nord i Kenya og Tanzania er striberne skarpt aftegnede helt ned til hovene og under bugen. Længere sydpå er striberne mere udviskede, og på bagparten forekommer skyggestriber, brune striber mellem de sorte, og ofte går striberne ikke helt ned til hovene. Mod vest i Namibia har zebraerne kun få striber på benene, og bugen er mere eller mindre hvid.

Hingsten forsvarer et harem på op til seks hopper. Selv under storstilede vandringer, der kan involvere tusinder af dyr, udgør en hingst med sit harem en fast enhed. Drægtighedsperioden er 12 måneder.

Bjergzebra

Zebraer
Bjergzebraer (Equus zebra) i Etosha National Park, Namibia.
Zebraer
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Bjergzebraen (Equus zebra) har en skulderhøjde på 115-150 cm og vejer 230-380 kg. Der er to underarter, Kap-bjergzebra (E. z. zebra), der findes i Kapprovinsen i Sydafrika, og Hartmanns zebra (E. z. hartmanni) i det sydlige Angola og vestlige Namibia. Bjergzebraen minder om Burchells zebra i størrelse og tegning, men har et karakteristisk gittermønster over krydset, hvor rygstriberne fortsætter helt ud til halen. Desuden har bjergzebraen en hudfold (doglæp) under hagen. Også i adfærd ligner den Burchells zebra.

Zebroid

Zebroid er en krydsning mellem zebra og hest. Den er steril.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig