Xanthofyller er fedtopløselige gule og røde farvestoffer, som findes i mange levende organismer, især planter, alger og bakterier. De forekommer i farvekorn (kromoplaster) i fx kronblade og frugter, hvor de er med til at give den gule og røde farve. Æggeblommers gule farve og den røde farve hos laks skyldes xanthofyller, som dyrene indtager med føden.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet xanthofyl er sammensat af græsk xanthos 'gul' og phyllon 'blad'.
- Også kendt som
-
xantofyller, E 161
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.