På et lysmikroskop-billede af bladet fra en vandpest (Elodea canadensis) ses de rektangulære celler med talrige kloroplaster
På et lysmikroskop-billede af bladet fra en vandpest (Elodea canadensis) ses de rektangulære celler med talrige kloroplaster. Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

kloroplast

Principtegning af en kloroplast fra en frøplante. Yderst ses kloroplastens dobbeltmembran (ydre og indre membran), der omgiver stroma med grana- og stromathylakoider, hvis membraner afgrænser hulrum, der er i indbyrdes kontakt. Hos planter, der er tilpasset skyggefulde områder, er thylakoidstablen i grana højere end hos planter tilpasset stærkt sollys.

Artikelstart

Kloroplaster er de organeller i de grønne planters celler, hvor fotosyntesen foregår. Deres grønne farve skyldes klorofyl, som indgår i organellets indre membransystemer, thylakoider. Kloroplaster har yderst en dobbeltmembran, der omgiver en matrix, stroma. I stroma ligger thylakoiderne som flade membransække, der i visse områder stables til grana (se granum). Den del af thylakoiderne, der ikke indgår i grana, kaldes stromathylakoider eller stromalameller.

Faktaboks

Etymologi
af kloro(fyl) og plast(id).
Også kendt som

grønkorn

I thylakoiderne foregår fotosyntesens lysreaktioner (optagelse af lysenergi og spaltning af H2O til O2 under dannelse af energirigt ATP og NADPH), og i stroma foregår mørkereaktionerne (reduktion af CO2 til kulhydrat i Calvin-cyklus). Stroma kan indeholde kulhydrat i form af store stivelseskorn; stivelsen findes kun midlertidigt, da den om natten nedbrydes til sukkerstoffer, som transporteres til andre dele af planten. I stroma findes desuden cirkulært DNA og ribosomer af prokaryottypen. Ifølge endosymbiont-hypotesen er kloroplasterne opstået meget tidligt i planternes evolutionshistorie fra en blågrønalgelignende organisme.

Hos karplanter er kloroplaster som oftest ellipseformede i størrelsen 4-10 μm. Blågrønalger og andre fotosyntetiserende bakterier har ingen kloroplaster, men de har fotosyntetiske pigmenter indesluttet i specialiserede membransække i cytoplasmaet. Hos nogle algegrupper er der kun én kloroplast i hver celle, mens karplanter har flere, ca. 20-80 i de celler, der udgør assimilationsvævet. Kloroplaster udvikles hos karplanter fra umodne plastider, proplastider, der formerer sig ved deling. For at kloroplaster kan færdigudvikles, kræves lys. De findes derfor ikke i underjordiske organer, men kan dannes ved belysning, hvilket kendes fra grønne kartofler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig