Vinyl, kemisk betegnelse for gruppen (radikalet) CH2=CH−. Vinylforbindelser er stærkt reaktive forbindelser, som let undergår polymerisering til forskellige vigtige plasttyper.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vinyl kommer af latin vinum 'vin' og -yl.

Som eksempler kan nævnes vinylklorid, CH2=CH−Cl, styren, C6H5CH=CH2, akrylonitril, CH2=CHCN, methylmethakrylat, CH2=C(CH3)COOCH3, og vinylalkohol, CH2=CHOH, som polymeriserer til plast kendt under navne som hhv. PVC (polyvinylklorid), polystyren, orlon, plexiglas og PVA (polyvinylalkohol).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig