vandremusling

Vandremusling er en ferskvandsmusling med op til 50 mm lange, stærkt variabelt stribede skaller, der i form kan minde om blåmuslingens.

Arten var oprindelig udbredt i Østeuropa og Det Kaspiske Hav, men har i løbet af de seneste 200 år bredt sig ud over resten af Europa, og i 1988 blev den fundet i de store søer på grænsen mellem USA og Canada, hvortil den er kommet med ballastvand. Den er til stor gene i kølevandsanlæg til kraftværker, idet den danner store klumper, der kan nedsætte vandgennemstrømningen.

Hunnerne producerer store mængder fritsvømmende veligerlarver. Disse sætter sig senere fast vha. byssustråde. Vandremuslinger ernærer sig ved at filtrere planktiske mikroalger, og hvor de er talrige, er de alvorlige konkurrenter til andre muslinger. Dette er særlig problematisk i USA, hvor en del af de endemiske ferskvandsmuslinger i forvejen er truede.

I Danmark blev den fundet for første gang i Københavnsområdet i 1840'erne, og i 1915 blev den registreret i Furesø. I Jylland blev den fundet i Jelssøerne i 1950'erne, og i 2006 dukkede den op i Knudsø, hvorfra den spredte sig i Gudenåsystemet. Vandremuslingen findes i dag især i søer og større vandløb på Sjælland og i Østjylland. Arten betragtes som en invasiv art.