værdiredning

Ved brande mv. på museer og andre institutioner med kunstgenstande, fortidslevn og lignende kulturelle værdier kan det være en meget vigtig del af redningsindsatsen at redde artefakterne fra f.eks. brand- eller vandskade.

Værdiredningen kan bestå i at flytte artefakterne til sikre områder eller helt væk fra den/de skadesramte bygninger. Værdiredningen kan foretages af institutionen selv eller i samarbejde med redningsberedskabet. Værdiredning kan være forberedt i en beredskabsplan, der prioriterer, hvilke artefakter, der skal reddes først. F.eks. kunne Nationalmuseet efter branden i Frihedsmuseet i 2013 konstatere at det var lykkedes at redde alle artefakter og at ingen genstande havde lidt uoprettelig skade.

Værdiredningen kan også bestå i at sikre bygninger/artefakter mod skader. F.eks. har Vikingeskibsmuseet i Roskilde et beredskab som iværksættes i forbindelse med stormfloder.

En berømt beskrivelse af værdiredning i forbindelse med en ildebrand er Herman Bangs omtale af Christiansborg Slots brand 3. oktober 1884 i artiklen "Branden" i Nationaltidende 4. oktober 1884. Ved denne brand lykkedes det blandt andet at redde den kongelige malerisamling, som i dag findes på Statens Museum for Kunst. Herman Bang beskriver, hvordan han selv og andre borgere deltager i redningen af malerisamlingen.

I forbindelse med branden i Børsen 16. april 2024 oplyste Nationalmuseet i pressen at værdiredningen foregik efter en forberedt plan.

De seneste år er redningsberedskabets og forsikringsbranchens opmærksomhed på at undgå følgeskader, f.eks. vandskader, ved brandslukning øget, og der er foregået et vist udviklingsarbejde på området, blandt andet med projektet “Effektiv slukning: Skadereduktion og værdiredning”, der er gennemført af Københavns Professionshøjskole og Beredskab Øst og finansieret af Østifterne og Forsikring & Pension.

• Nationalmuseet om branden på Frihedsmuseet

• Effektiv slukning: Skadereduktion og værdiredning