Ulvejagt
En ulv, som er blevet nedlagt ved Kristinehamn i Värmland, Sverige, i januar 2010. I januar-februar 2010 gav de svenske myndigheder tilladelse til at nedlægge 27 ulve, da man mente, at den svenske ulvebestand var blevet for stor.
Ulvejagt
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Ulvejagt er jagt med det formål at nedlægge ulve. Eftersom ulven i århundreder har været forfulgt og forsøgt udryddet i Europa har den været fortrængt til de allermest utilgængelige områder af kontinentet. De seneste årtier har den dog igen spredt sig og tilbageerobret mange tidligere områder og kan efterhånden ses i de fleste europæiske lande. Leveområderne er langt fra fuldt besat, og der forventes en yderligere bestandsstigning og spredning med større bestande på tværs af kontinentet. Ulven er fortsat fredet i EU og må kun jages under strengt kontrollerede former.

Jagtformer

Af samme grund er ulvejagt en jagtform, der er ved at blive genopfundet. Tidligere tiders efterfølgelse havde meget lidt med nutidens jagtformer at gøre og bar mere præg af udryddelseskampagner, hvor alle midler var tilladt, herunder brug af ulvesakse og gift samt aflivning af ulvehvalpe i graven.

Ulven blev aldrig helt udryddet i de baltiske lande, Finland og andre østlige lande, hvor jagten er fortsat om end i mindre skala. Erfaringer herfra og de gamle teknikker, som de ældste jægeres jagtlige forfædre har berettet om, er ved atter at finde indpas i en form, som er tilpasset nutidens tilgang og tekniske muligheder.

Man kan kan naturligvis jage ulv som en enhver anden vildtarter på anstand, hvor jægeren i fx et skydetårn afventer, at ulven kommer på skudhold. Pyrschjagt er også en mulighed, mens det er mere usædvanligt at møde ulv på almindelige drivjagter mv.

Ulven holder dog fortsat til i de mest utilgængelige egne, og det kan derfor være vanskeligt at bedrive en effektiv jagt på den, hvor der er behov, og hvor der er givet licenser til at nedlægge en antal individer. Derfor må ulven jages i målrettede og stort anlagte jagtlag for at være lønsom.

Indringning af såten med lappesnore er en gammelkendt teknik. Når der er fundet ulvespor i sneen, og man har overblik over et skovområde eller lignende, hvor ulven formodes at befinde sig, indringes såten af lappesnor. Lappesnoren er kilometerlange ruller af tyndt reb, der rulles ud og sættes fast på træer og buske i en halv til en meters højde over jorden. Rebet er påsat små strimler af stof, farverigt plastik og lignende, der hænger og blafrer i vinden. Af en eller anden årsag opfatter ulven dette som en ufarbar hindring. Det er dermed muligt at omringe ulven og jage den i et afgrænset område. Når eller mens såten indringes, placeres skytter hele vejen rundt, hvorefter enten drivere eller jagthunde optager forfølgelses af ulven eller ulvene i såten. Formålet er at få ulven i bevægelse, så den passerer en skytte på skudhold.

Hvis et enkelt individ bliver presset af hundene eller jægere og alligevel "bryder" igennem lappesnoren, fungerer tilgangen ikke længere på dette individ. Og selv om såten er ringet helt ind, placeres der ofte yderligere en eller flere ringe af skytter i større og større radius uden om den inderste ring af skytter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig