Regulering adskilles i jagtlovgivningen fra traditionel jagt. Udøvelsen af jagt og regulering på en given vildtart kan være ens, og betegnelsen er dermed af administrativ karakter. Jagt bedrives typisk på vildtarter med livskraftige bestande i perioder af året, hvor vildtet ikke yngler og har små unger. Regulering af vildt anvendes derimod for at forebygge eventuelle skader, som vildtet kan forårsage.
Reguleringen kan være rettet mod vildt, der normalt også jages, men i visse perioder eller områder forvolder skade på afgrøder, huse, infrastruktur, andet vildt eller lignende. Der kan også gives tilladelse til regulering af vildtarter, der normalt er fredede, fx spættet sæl og skarv. Derfor foregår regulering ofte under mere kontrollede former, ligesom der kan være krav om, at der søges særskilt tilladelse til at udføre reguleringen.
Regulering kan ligeledes også udføres ved brug af godkendte typer af fælder til en række vildtarter.
Der må typisk ikke anvendes jagthunde til at opstøve vildtet under regulering, da forstyrrelsen af øvrigt vildt vil være for stor. Reguleringen er dermed en skånsom metode til at nedbringe de skader som eventuelt vildt kan forvolde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.