Regulering
Råger yngler i kolonier og kan være meget generende, hvor de yngler tæt på beboelse. De reguleres derfor ofte ved bortskydning af unger i ynglekolonierne i maj og juni.
Regulering
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Regulering adskilles i jagtlovgivningen fra traditionel jagt. Udøvelsen af jagt og regulering på en given vildtart kan være ens, og betegnelsen er dermed af administrativ karakter. Jagt bedrives typisk på vildtarter med livskraftige bestande i perioder af året, hvor vildtet ikke yngler og har små unger. Regulering af vildt anvendes derimod for at forebygge eventuelle skader, som vildtet kan forårsage.

Reguleringen kan være rettet mod vildt, der normalt også jages, men i visse perioder eller områder forvolder skade på afgrøder, huse, infrastruktur, andet vildt eller lignende. Der kan også gives tilladelse til regulering af vildtarter, der normalt er fredede, fx spættet sæl og skarv. Derfor foregår regulering ofte under mere kontrollede former, ligesom der kan være krav om, at der søges særskilt tilladelse til at udføre reguleringen.

Regulering kan ligeledes også udføres ved brug af godkendte typer af fælder til en række vildtarter.

Der må typisk ikke anvendes jagthunde til at opstøve vildtet under regulering, da forstyrrelsen af øvrigt vildt vil være for stor. Reguleringen er dermed en skånsom metode til at nedbringe de skader som eventuelt vildt kan forvolde.

Eksempler på regulering

Regulering
Jæger med to nedlagte mårhunde. En stor indsats fra bl.a. lokale jægere har mod forventning formået at reducere bestanden af den invasive og skadevoldende mårhund.
Regulering
Af /Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.

Regulering for at mindske støjgener bedrives bl.a. på rågeunger, der nedlægges i deres kolonier i trækronerne, mens de endnu ikke er flyvefærdige, men klatrer omkring på grenene. Rågeungebryst er i øvrigt en fortrinlig spise.

Regulering med vildtpleje for øje sker bl.a. på ræve og kragefugle, der kan være hårde ved andet jagtbart vildt især i det åbne kulturlandskab. Regulering på kragefugle må fx bedrives med fælder.

Der sker desuden en omfattende regulering af den invasive mårhund. Arten er uønsket i den danske natur, har en stor formeringstakt og kan forvolde skade på den hjemmehørende fauna. Den er så uønsket, at det ganske usædvanligt for danske forhold er tilladt at anvende lokkemad, termisk udstyr og natsigte i bestræbelserne på at holde bestanden i skak.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig