Ulv (Canis lupus).

.

Ulv. En af Æsops kendteste fabler handler om hyrdedrengen, der keder sig ved at vogte får og for sjov råber Hjælp! Ulven kommer!. Den dag, ulven virkelig bider hans får ihjel, kommer ingen ham til hjælp, fordi den tankeløse drengs gentagne spøg har vænnet folk til falsk alarm. Det anonymt udførte træsnit stammer fra en dansk udgave af Æsops fabler, trykt i 1747.

.

Ulven er den største vilde art i hundefamilien; 1-1,5 meter lang med en hale på 35-56 centimeter, en skulderhøjde på 66-81 centimeter og en vægt på 20-80 kilo. Hannen er større end hunnen. Ulve parrer sig i perioden december til marts, og hunnen er drægtig i 60-63 døgn. Pelsen er oftest gråsort med sandfarvede, sorte og hvide felter; helt hvide eller sorte individer forekommer også, de hvide fortrinsvis i nordlige egne, bl.a. polarulv. Ulven inddeles i en række underarter, som hovedsagelig adskiller sig fra hinanden i farve og størrelse; nogle af disse er yderst sjældne, og rødulven har vist sig at være en naturlig hybrid. Ulven er stamfader til nutidens mange racer af hunde; se også prærieulv.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ulv kommer af oldn. ulfr, af germ. *wulfa-.
Også kendt som

Canis lupus

Udbredelse

Ulv. Ulve findes i mange farvetegninger (fra hvid til næsten helt sort), øjenfarver, pelslængder og størrelser. Den grå europæiske ulv (tv.) er vel den bedst kendte race. Polarulven, eller den arktiske ulv, (th.) er velcamoufleret med sin hvide pels. Den vandrer over kolossale områder under sin søgen efter ådsler eller jagt på fx rener, og den er indvandret til Nord- og Østgrønland siden 1970'erne.

.

Ulven fandtes tidligere over størstedelen af den nordlige halvkugle, men intens jagt gennem de sidste århundreder har indskrænket dens udbredelse betydeligt. I dag findes ulven i et nordligt bælte fra Alaska i vest over Canada, Nordgrønland og Europa til det østlige Sibirien i øst. I Asien findes ulven mod syd til Mellemøsten og det nordlige Indien.

I Danmark blev den sidste ulv skudt i begyndelsen af 1800-tallet, og i begyndelsen af 1900-tallet var ulven udryddet i størstedelen af Vesteuropa. I dag findes de største europæiske ulvebestande i Nordspanien, Italien, på Balkan samt i Polen og Rusland. I Nordskandinavien findes desuden en mindre bestand i fremgang, ligesom ulve synes på vej østfra til bl.a. Tyskland. I Finland, Norge og Sverige er den totale bestand på under 500 dyr. Adskillige af disse er blevet udstyret med GPS-halsbånd til lokalisering af deres bevægelser. Fra 2012 er flere ulve igen observeret i Jylland.

Adfærd

Ulve findes i mange landskabstyper, fra ørken over steppe og tundra til åben skov. De er for det meste nataktive, men kan også jage om dagen, hvis der er knaphed på føde. Ulven er et socialt dyr og færdes i flokke på 5-8 individer med en gammel førerhan. I områder med store byttedyr kan flokkene dog være på over 30 dyr.

Ulveflokken består af et ynglepar omfattende førerhannen og unger fra de seneste kuld; selv når de ældste unger er kønsmodne, er det kun forældreparret, der yngler; de øvrige flokmedlemmer fungerer som hjælpere.

Ulve tager bytte fra kaninstørrelse til elge. Små byttedyr kan nedlægges af enlige ulve, mens større byttedyr kræver floksamarbejde. Forud for jagten sikrer flokken sig, at der ikke er andre ulve i nærheden, ved at starte et hylekor. Førerulven lægger ud, og de øvrige flokmedlemmer slutter sig til med ganske små forsinkelser. Er der andre flokke i nærheden, svarer disse på samme måde. Flokkene kan således vurdere hinandens størrelse, og den mindste flok fortrækker fra området. Hylen eller tuden bruges også til at holde sammen på flokken, og dyrene kan kende hinanden på lyden. Kommer en ulv væk fra sin flok, giver den sig til at hyle, og hvis flokken svarer, kan den finde tilbage ved at gå efter lyden.

Ulve gør udstrakt brug af dufte og kropspositurer; duftene fra urin og afføring især til at afmærke territoriegrænser. I yngletiden graver ulveparret en underjordisk hule, gerne i nærheden af vand. Hulen består af en 3-4 meter lang gang, der munder ud i et simpelt redekammer, hvor 5-6 hvalpe fødes efter en drægtighed på to måneder. Hvalpene forlader hulen efter tre uger og bliver kønsmodne som 1-2-årige.

Ulv og menneske

I århundreder er ulven blevet betragtet som menneskets fjende. Den er således blevet beskyldt for overfald på mennesker, og historien om Rødhætte og ulven er blot et af mange udtryk for synet på ulven. Der er kun få veldokumenterede beretninger om overfald på mennesker, men ulve forgriber sig jævnligt på fritgående husdyr, især i områder hvor det er småt med vilde byttedyr. Dette har selvsagt ført til en intens forfølgelse af ulve, og udsætning af nye individer til truede ulvepopulationer møder som regel stærk modstand.

Symbolsk

Ulven forbindes oftest med det farlige, utæmmede og fjendtlige. Som dæmonisk magt optræder den fx i nordisk mytologi som Fenrisulven, der ved Ragnarok kæmper mod Odin, eller i fabellitteraturen og den kristne tradition, hvor den bruges som kontrast til det uskyldige lam. Men den kan have positive sider, fx i sagnet om Roms grundlæggere, Romulus og Remus, der dier en ulvinde. I folketraditionen kan en mand forvandles til en ulv, se varulv. Se også homo homini lupus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig