Ulve findes i mange landskabstyper, fra ørken over steppe og tundra til åben skov. De er for det meste nataktive, men kan også jage om dagen, hvis der er knaphed på føde. Ulven er et socialt dyr og færdes i flokke på 5-8 individer med en gammel førerhan. I områder med store byttedyr kan flokkene dog være på over 30 dyr.
Ulveflokken består af et ynglepar omfattende førerhannen og unger fra de seneste kuld; selv når de ældste unger er kønsmodne, er det kun forældreparret, der yngler; de øvrige flokmedlemmer fungerer som hjælpere.
Ulve tager bytte fra kaninstørrelse til elge. Små byttedyr kan nedlægges af enlige ulve, mens større byttedyr kræver floksamarbejde. Forud for jagten sikrer flokken sig, at der ikke er andre ulve i nærheden, ved at starte et hylekor. Førerulven lægger ud, og de øvrige flokmedlemmer slutter sig til med ganske små forsinkelser. Er der andre flokke i nærheden, svarer disse på samme måde. Flokkene kan således vurdere hinandens størrelse, og den mindste flok fortrækker fra området. Hylen eller tuden bruges også til at holde sammen på flokken, og dyrene kan kende hinanden på lyden. Kommer en ulv væk fra sin flok, giver den sig til at hyle, og hvis flokken svarer, kan den finde tilbage ved at gå efter lyden.
Ulve gør udstrakt brug af dufte og kropspositurer; duftene fra urin og afføring især til at afmærke territoriegrænser. I yngletiden graver ulveparret en underjordisk hule, gerne i nærheden af vand. Hulen består af en 3-4 meter lang gang, der munder ud i et simpelt redekammer, hvor 5-6 hvalpe fødes efter en drægtighed på to måneder. Hvalpene forlader hulen efter tre uger og bliver kønsmodne som 1-2-årige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.