prærieulv

Prærieulv (Canis latrans). Foto: 2013.

.

Artikelstart

Prærieulv, Canis latrans, coyote, mellemstort medlem af hundefamilien (Canidae). Skulderhøjden er 45-53 cm, kropslængden 75-100 cm og vægten 7-20 kg, hanner større end hunner. Prærieulven adskiller sig fra ulven (C. lupus) ved sin mindre størrelse, spinklere bygning, smallere snude og relativt længere ører. Pelsen er grålig. Prærieulven er udbredt i Nordamerika fra Alaska i nord til Costa Rica i syd på græsstepper og i åben skov.

Føden er især smågnavere og harer, men også mindre hjorte og ådsler. Prærieulve jager normalt alene, men kan samarbejde i jagten på større bytte. De er mindre sociale end ulve og lever enkeltvis, parvis eller i små familiegrupper. De har et veludviklet kommunikationssystem med kropspositurer, lyde, dufte og berøringssignaler.

Et par holder ofte sammen i adskillige år. Efter to måneders drægtighed fødes 5-7 (sjældent op til 12) unger i en ynglehule under jorden. I familiegrupper hjælper søskende fra tidligere kuld ofte til med opfostringen.

Prærieulve er blevet jaget som skadedyr siden begyndelsen af 1800-t., beskyldt for at forgribe sig på husdyr i stort omfang, og i 1915 iværksatte man i USA et storstilet bekæmpelsesprogram med fældefangst, giftudlægning og bortskydning af voksne og unger. Det kostede millioner af prærieulve livet. Senere undersøgelser har vist, at prærieulvenes indhug i husdyrbestandene var mindre end først antaget. Prærieulven har stadig en vid udbredelse, og i takt med dæmpning af bekæmpelsen er bestanden tiltaget.

Nordamerikanske indianeres trickstergud kan have form af en prærieulv (coyote), se indianere (religion).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig