Tongarevansk er et polynesisk sprog tilhørende den østpolynesiske undergruppe, som tales på atollen Penrhyn, også kendt som Tongareva, i den nordlige del af Cookøerne. Det er tæt beslægtet med de andre østpolynesiske sprog på Cookøerne, inklusive manihikiansk og rarotongansk, men ikke så tæt med pukapukansk, som tilhører den samoiske undergruppe.

Selvom tongarevansk er et østpolynesisk sprog, har det visse fonologiske træk, som forbinder det mere med de samoiske sprog. Bl.a har det fonemet /s/, hvor manihikiansk har /h/, og rarotogansk har den glottale lukkelyd /ʔ/. Ordet for 'sang' er på tongarevansk pese, på manihikiansk pehe og på rarotongansk peʻe, hvor den omvendte apostrof angiver [ʔ]. Ligeledes har tongarevansk fonemet /l/, hvor manihikiansk, rarotongansk og de fleste andre østpolynesiske sprog har /r/.

Intonationen på tongarevansk adskiller sig ligeledes fra de andre polynesiske sprog, og på Cookøerne har tongarevansk ry for at være det af de lokale sprog, som lyder smukkest.

Der er aldrig blevet udgivet nogen grammatik over tongarevansk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig