Penrhyn, (efter skibet Lady Penrhyn, der var blandt de første, som bragte britiske straffefanger til Australien), Tongareva, lille ø i Cookøerne 1400 km nord for Rarotonga; 6 km2, ca. 200 indb. (2006). Under 2. Verdenskrig byggede amerikanerne en flyveplads på øen; nu er den især kendt blandt filatelister for sine farvestrålende frimærker.