Havterne (Sterna paradisaea) i Northumberland, England.
Havterne (Sterna paradisaea) i Northumberland, England. Af /Minden/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

terner

Inkaterne
Inkaterne (Larosterna inca) ved Islas Ballestas, Peru. Den meget karakteristiske terne yngler langs kysterne af Peru og Chile.
Inkaterne
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Ternerne udgør en underfamilie i mågefamilien Laridae, som også omfatter måger og saksnæb. Der kendes 11 slægter med til sammen 45 arter, som er udbredt over næsten hele verden. De fleste terner lever ved kyster; andre søger deres føde langt til havs. En del findes dog også ved ferskvand i indlandet, i hvert fald i yngletiden.

Faktaboks

Også kendt som

Sterninae

Udseende og levevis

Med en længde på 20-56 cm er ternene små til mellemstore fugle. Vingerne er lange, halen er typisk kløftet, næbbet er spidst og benene meget korte. Arterne i slægten Sterna er hvide og grå med sort hætte og røde, gule eller sorte fødder og næb. De mest oceaniske arter er mørkere ligesom flertallet af de ligeledes oceaniske noddyer (Anous spp.), mens moseternerne (Chlidonias spp.) er sorte eller mørkegrå.

Føden består af fisk, vandinsekter, krebsdyr, blæksprutter m.m. Terner ruger i kolonier og lægger 1-3 æg. Ungerne fodres med bytte transporteret i næbbet eller (hos oceaniske arter) i kroen.

Terner i Danmark

Splitternen (Thalasseus sandvicensis) er den største af de almindelige terner i Danmark. I 2016-2017 blev ynglebestanden anslået til at ligge på 3.905-4.513 par.

.

I Danmark yngler splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne og sortterne samt sandterne (Gelochelidon nilotica) og rovterne (Hydroprogne caspia), som dog begge er meget fåtallige. Sidstnævnte er den største kendte terne.

Derudover gæstes Danmark af og til af rosenterne (Sterna dougallii), brilleterne (Onychoprion anaethetus) og sodfarvet terne (O. fuscata) samt moseternerne hvidskægget terne (Chlidonias hybrida) og hvidvinget terne (C. leucopterus); sidstnævnte art invaderede helt usædvanligt Danmark i stort tal i foråret 1997, og enkelte par forsøgte at yngle. I 2005 og 2009 var der mindre invasioner, og i 2007 var der 160 ynglepar. Den hidtil største invasion var i foråret 2014.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig