måger

Måger er en familie med ca. 100 arter i mågevadefuglenes orden, udbredt i hele verden. Tidligere var mange arter placeret i samme slægt, Larus. Nyere undersøgelser har vist, at arterne skal placeres i flere slægter, bl.a. Leucophaeus og Chroicocephalus.

Af udseende er det en meget homogen gruppe, men størrelsen varierer betydeligt (fra 25 til 79 cm, vingefanget fra 70 til 170 cm). Vingerne er lange, næbbet ret langt og som regel kraftigt, og fødderne er forsynet med svømmehud mellem de tre fremadrettede tæer. Hos de allerfleste er undersiden hvid, mens ryg og vingeoversider er grå eller sorte, sjældent hvide. Nogle arter har et sort halebånd, og hos mange er hovedet mørkebrunt eller sort i yngledragten. Ungfuglene har en distinkt brunlig dragt, som de mindre arter bærer i det første år, mens ungfugle af store arter først anlægger voksendragten efter 4-5 år.

De fleste måger findes ved havkyster, hvor mange af dem lever af opskyllede dyr i tidevandszonen. Men nogle er fiskespecialister, og i yngletiden tager større arter en del æg og unger fra andre fugle. Et mindre antal arter fanger fisk og hvirvelløse dyr på det åbne hav, mens en del lever i indlandet fjernt fra kysten, enten i yngletiden eller hele året; her tager de ferskvandsdyr, insekter og regnorme. Visse mågearter har effektivt været i stand til at udnytte fiskeriaffald og åbne lossepladser, hvilket undertiden har ført til en dramatisk tilvækst i bestandene. Med moderniseringen af havnefronterne flytter flere måger ind i byerne, til stor gene for beboerne, bl.a. fordi måger støjer og kan optræde aggressivt, når de beskytter deres unger.

I yngletiden ruger næsten alle måger i kolonier, oftest på flade øer ved havkyster, men undertiden på fuglefjelde, og adskillige arter yngler ved ferskvand. Kuldet er ofte på 2-3 æg, som lægges i en redeskål på jorden og ruges af begge mager. Ungerne fodres i eller nær reden, til de er flyvefærdige og i varierende grad også en tid herefter. De små arter bliver kønsmodne i en alder af to år, de store først, når de er udfarvede efter 4-5 år.

I Danmark forekommer adskillige mågearter almindeligt som ynglefugle og/eller som gæster en del af året: hættemåge, stormmåge, sildemåge, sølvmåge, svartbag og ride. Mere fåtalligt ses dværgmågen (Hydrocoloeus minutus) på trækket til og fra ynglepladserne øst og nordøst for Danmark; mellem 1903 og 1977 ynglede en lille bestand i landet; i begyndelsen af 2000-tallet ses igen en lille bestand yngle her. Også sorthovedet måge (Larus melanocephalus), hidtil en sjælden gæst fra Middelhavsområdet, er nu ved at etablere sig som fast ynglefugl med spredte ynglepar hvert år siden 1998. Kaspisk måge (Larus cachinnans) og middelhavssølvmåge (Larus michahellis) er fåtallige sensommer- og efterårsgæster fra hhv. Sortehavet og områder øst herfor og fra Sydeuropa.

Som meget sjældne gæster er fra Sortehavsområdet og Asien desuden truffet stor sorthovedet måge (Ichthyaetus ichthyaetus), fra Sydeuropa audouinsmåge (Ichthyaetus audouinii) og fra Nordamerika lattermåge (Leucophaeus atricilla), præriemåge (Leucophaeus pipixcan), bonapartemåge (Chroicocephalus philadelphia) og ringnæbbet måge (Larus delawarensis). Sabinemågen (Larus sabini) er en arktisk langdistancetrækker, som i ringe tal ses på træk om efteråret, og endelig forekommer fem andre arktiske måger sjældent eller meget sjældent som vintergæster: hvidvinget måge (Larus glaucoides), Thayers måge (Larus thayeri), gråmåge (Larus hyperboreus), rosenmåge (Rhodostethia rosea) og ismåge (Pagophila eburnea).