måger

Af udseende er mågerne en meget homogen gruppe, om end størrelsen varierer fra 25 til 79 cm med vingefang fra 70 til 170 cm. Vingerne er lange, næbbet ret langt og som regel kraftigt, og fødderne er forsynet med svømmehud mellem de tre fremadrettede tæer. Hos de allerfleste er undersiden hvid, mens ryg og vingeoversider er grå eller sorte, sjældent hvide. Nogle arter har et sort halebånd, og hos mange er hovedet mørkebrunt eller sort i yngledragten. Ungfuglene har en distinkt brunlig dragt, som de mindre arter bærer i det første år, mens ungfugle af store arter først anlægger voksendragten efter 4-5 år.

De fleste måger findes ved havkyster, hvor mange af dem lever af opskyllede dyr i tidevandszonen. Nogle er dog fiskespecialister, og i yngletiden tager større arter en del æg og unger fra andre fugle. Et mindre antal arter fanger fisk og hvirvelløse dyr på det åbne hav, mens en del lever i indlandet fjernt fra kysten, enten i yngletiden eller hele året; her tager de ferskvandsdyr, insekter og regnorme. De fleste måger er opportunister, som er i stand til at udnytte pludseligt opståede fødekilder. Visse mågearter har derfor effektivt været i stand til at udnytte fiskeriaffald og åbne lossepladser, hvilket undertiden har ført til en dramatisk tilvækst i bestandene. Med moderniseringen af havnefronterne flytter flere måger ind i byerne, til stor gene for beboerne, bl.a. fordi måger støjer og kan optræde aggressivt, når de beskytter deres unger. Andre arter udnytter landbrugslandskabet, og søger fx føde på nypløjede marker, hvor regnorme og andre smådyr er kommet op til overfladen.

I yngletiden ruger næsten alle måger i kolonier, oftest på flade øer ved havkyster, men undertiden på fuglefjelde, og adskillige arter yngler i moser eller ved ferskvand. Kuldet er ofte på 2-3 æg, som lægges i en redeskål på jorden og ruges af begge mager. Ungerne fodres i eller nær reden, til de er flyvefærdige og i varierende grad også en tid herefter. De små arter bliver kønsmodne i en alder af to år, de store først, når de er udfarvede efter 4-5 år.

I Danmark forekommer adskillige mågearter almindeligt som ynglefugle og som gæster en del af året: hættemåge, stormmåge, sildemåge, sølvmåge, svartbag og ride. Dværgmågen er en uregelmæssig ynglefugl og fåtallig gæst på trækket til og fra ynglepladserne øst og nordøst for Danmark. Også sorthovedet måge (Ichthyaetus melanocephalus), som tidligere var en sjælden gæst fra Middelhavsområdet, har etableret sig som fast ynglefugl siden 1998, med omkring 20 par i 2019. Kaspisk måge (Larus cachinnans) og middelhavssølvmåge (Larus michahellis) er fåtallige sensommer- og efterårsgæster fra hhv. Østeuropa og Sydeuropa.

Som meget sjældne gæster er fra Sortehavsområdet og Asien desuden truffet stor sorthovedet måge (Ichthyaetus ichthyaetus) og armensk måge (Larus armenicus), fra Sydeuropa tyndnæbbet måge (Chroicocephalus genei) og audouinsmåge (Ichthyaetus audouinii) og fra Nordamerika lattermåge (Leucophaeus atricilla), præriemåge (Leucophaeus pipixcan), bonapartemåge (Chroicocephalus philadelphia), ringnæbbet måge (Larus delawarensis) og gråvinget måge (Larus glaucescens). Sabinemågen (Xema sabini) er en arktisk langdistancetrækker, som i ringe tal ses på træk om efteråret, og endelig forekommer fire andre arktiske måger sjældent eller meget sjældent som vintergæster: hvidvinget måge (Larus glaucoides), gråmåge (Larus hyperboreus), rosenmåge (Rhodostethia rosea) og ismåge (Pagophila eburnea).

• mågefugle
• terner
• saksnæb